Annonce
Esbjerg

N&K Spedition kører stabilt resultatet hjem trods nedtur på hjemmebane

Den store esbjergensiske transportkoncern N&K Spedition kørte i 2019 et overskud på 25 millioner kroner hjem efter skat, viser selskabet årsrapport. PR-foto
Trods lidt bølgegang fik N&K Spedition sidste år et overskud efter skat på 25 millioner kroner. Resultatet er blandt påvirket af tiltag på det kinesiske marked.
Annonce

Esbjerg: Den store esbjergensiske transportkoncern N&K Spedition, der er blandt Europas allerstørste speditionsvirksomheder indenfor temperaturreguleret transport, oplevede sidste år betydningen af en forretning, der kører med flere aktiviteter og selskaber. Nogle gik frem, mens andre gik lidt tilbage.

På koncernniveau er omsætningen steget til 1,48 milliarder kroner mod 1,47 milliarder kroner i 2018, mens det ordinære resultat efter skat landede på 25 millioner kroner mod 22 millioner kroner året før.

Ifølge administrerende direktør Martin Gade har transportvirksomhedens afdeling i Esbjerg med adresse på Malervej i Sædding, som står for de danske import- og eksportaktiviteter, halveret sin indtjening i forhold til 2018.

- Det er en kombination af, at vi er gået 6-7 procent tilbage i omsætning, fordi markedet har været nedadgående de sidste år. Samtidig har vi brugt en del penge på CSR-arbejde, og så er chaufførlønningerne steget væsentligt, forklarer Martin Gade Gregersen.

Annonce

Samarbejde i Kina

N&K Spedition stiftede for et par år siden et datterselskab i Shanghai, hvoraf man nu har solgt halvdelen og indgået i et  joint venture med et taiwanesisk og et kinesisk selskab. Det nye joint venture skal stå for distribution af fødevarer rundt omkring i Kina, på samme måde som N&K gør i Europa. Indtægterne herfra har påvirket resultatet positivt med 7,5 millioner kroner, og tiltagene skal give Esbjerg-virksomheden et endnu bedre fodfæste på det lukrative kinesiske marked.

N&K Spedition

N&K Spedition blev stiftet tilbage i 1987 af erhvervsmanden Per B. Jensen, som stille og roligt har arbejdet virksomheden op til det, den er i dag. Per Jensen er i dag bestyrelsesformand for N&K Spedition.

N&K Spedition indgik for et par år siden et partnerskab med det store hollandske transportfirma HSF Logistics. Dermed blev man Europas største indenfor køletransport.

I Norge satser N&K Spedition på mere indenrigstrafik, og derfor har der været ekstra omkostninger her, da koncernen har været ude at investere i egne biler og chauffører, oplyser Gade Gregersen.


Første kvartal kom vi fint igennem, men da corona-krisen kom, slog det luften lidt ud af vores organisation

Martin Gade Gregersen, adm. direktør, N&K Spedition


I Skive Køletransport A/S, som N&K ejer 75 procent af, fik man til gengæld sidste år et flot resultat på 8 millioner kroner efter skat sammenlignet med et 2018-resultat på 2 millioner kroner.

Annonce

Tvunget til afskedigelser

Omkring forventningerne til indeværende regnskabsår spøger dels den uafklarede situation omkring Brexit, dels spredningen af coronavirus. N&K Spedition var i marts nødsaget til at afskedige 10 mand i en generel spareøvelse i organisationen.

- Første kvartal kom vi fint igennem, men da corona-krisen kom, slog det luften lidt ud af vores organisation. Det har været dyrt at fortsætte de samme ruter, som vi havde inden krisen. Vi har forsøgt at løfte markedet, men det har været meget svært med de faldende volumener, især fordi vi leverer meget til restauranter på tværs af Europa, der som bekendt har været ramt hård af nedlukningen, fortæller Martin Gade Gregersen.

N&K Spedition forventer som følge heraf ikke et resultat i samme størrelsesorden som i 2019.

Egenkapitalen i selskabet var med udgangen af regnskabsåret den 31. december 2019 på knap 90 millioner kroner. Koncernen beskæftigede i snit i 2019 324 medarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Tønder

Klip i kørekortet på vej

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce