Annonce
Esbjerg

Nabo fik medhold: Udvalg slår ned på ulovligt byggeri

Ejerne af Strandparken 15 er ærgerlige over klagen fra naboen og afgørelsen fra Esbjerg Kommune. Foto: Esbjerg Kommune.
Ejerne af Strandparken 15 skal ændre to bygninger radikalt eller fjerne dem helt fra matriklen efter en naboklage, har Plan & Miljøudvalget netop afgjort.

Esbjerg: Der blev ikke givet ved dørene, da Plan & Miljøudvalget skulle tage stilling til, om ejerne af villaen Strandparken 15 kunne få dispensation til to bygninger i strid med flere bestemmelser i lokalplanen for området.

Beboerne havde søgt Esbjerg Kommune om lovliggørelse af to bygninger på matriklen - den ene er en tidligere godkendt carport med redskabsrum fra 1969, som i oktober 2011 blev ombygget til et aktivitets- og møderum på i alt 36 kvadratmeter, da ejeren etablerede liberalt erhverv på adressen. Den anden bygning er en ny overdækning eller carport på 18 kvadratmeter, som er opført sidste år.

Begge byggerier er i strid med lokalplanens bestemmelser om udformning og udseende, og nu har Plan & Miljøudvalget besluttet, at bygningerne enten skal fjernes helt eller bringes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Om dispensation kan der ikke blive tale, afgjorde udvalget.

Esbjerg Kommune er blevet opmærksom på de ulovlige bygningsværker på grund af en klage fra naboen.

Annonce

Men vi tager udvalgets afgørelse til efterretning, og vi afventer nu kommunens endelig udspil i forhold til, hvad den afgørelse betyder for os.

Birgitte og Bjarne Frederiksen

Afventer kommunen

Villaens ejere, Birgitte og Bjarne Frederiksen, siger til JydskeVestkysten, at de ærgerlig over sagen.

- Men vi tager udvalgets afgørelse til efterretning, og vi afventer nu kommunens endelig udspil i forhold til, hvad den afgørelse betyder for os, oplyser parret, der samtidig understreger, at de ikke er interesseret i en krig med naboen, som har klaget

De fremhæver også, at de i sin tid lavede byggeriet efter råd og vejledning fra kommunen, og eftersom byggeriet var under 50 kvadratmeter skulle der ifølge parret ikke søges byggetilladelse – de mener dermed, at de har handlet i god tro. De erkender dog også, at de ikke er i besiddelse af skriftlig dokumentation herfor.

Det kan dog blive vanskeligt blot at rette på byggeriet, så det bliver lovligt, for ifølge den kommunale forvaltning er aktivitets- og møderummet opført med en facadebeklædning af træ og med et tag af tagpap, selv om det efter lokalplanens bestemmelser burde være opført i gule teglsten og med et afvalmet tag - afvalmet tag er et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, også på husets korte sider - bestående af teglsten, som passer til resten af bebyggelse. Samtidig påpeger embedsværket, at aktivitets- og møderummet rent brandteknisk ikke kan godkendes med den ydervægskonstruktion, den er bygget op med i dag.

Den nye carport er opført med åbne sider og et tag med ensidig taghældning, selv om også den skulle have haft et afvalmet tag med teglsten for at overholde lokalplanen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce