Annonce
Tarm

Mand kørt til sygehuset med forbrændinger: Nabo reddede ham ud af brændende bygning

Branden på Østerbyvej blev anmeldt klokken 07.23. Foto: Finn Kristensen
Imens brandvæsenet var på vej, blev husets beboer reddet ud af en nabo.
Klik på billedet for at se flere fotos fra branden. Foto: Kaj Pihl Poulsgaard

Vostrup: En mand blev søndag morgen kørt til sygehuset for at blive behandlet for de forbrændinger, han pådrog sig i forbindelse med, at der tidligere var udbrudt brand i hans garage og tilhørende fyrrum på Østerbyvej ved Vostrup.

Det oplyser indsatslederen ved Brand & Redning MidtVest.

- Meldingen var, at der var en beboer, der ikke kunne komme ud. På vej herud får vi så endnu en melding om, at alle var kommet ud, siger indsatsleder Jan Johnsen.

Den mandlige beboer var i mellemtiden blevet reddet ud af et brændende fyrrum af en nabo, der opdagede branden, som kunne ses på lang afstand. Manden blev efterfølgende kørt til sygehuset med forbrændinger på benet, fortæller indsatslederen.

Annonce

Bygninger brændt ned

Det tog lidt tid, inden branden, der blev anmeldt klokken 07.23, kom under kontrol.

- Garagebygningen, hvor der har stået to biler, og et fyrrum er totalt udbrændt, og fordi meldingen lød på, at der blandt andet skulle være trykflasker, så skulle vi lige have styr på dem, inden vi koncentrerede os om stuehuset, siger Jan Johnsen.

Det betyder derfor også, at nogle døre mellem garagebygningen og stuehuset er brændt væk, men selve stuehuset er sluppet med røg- og sodskader.

- Den var tæt på at gå ind i huset, siger indsatslederen.

Slukningsarbejdet fortsatte op ad formiddagen. Der var både indsat brandfolk fra stationerne i Skjern og Tarm.

Den endelige brandårsag skal undersøges de kommende dage, men vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at man har en formodning om, at den er opstået i fyrrummet eller garagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce