Annonce
Vejen

Nabo til Holsted Biogas: - Ja, det lugter tit, men jeg klager aldrig

Maria Bækkelund har Holsted Biogas som en af sine genboer. Skylinen består af store reaktortanke, hvor gyllen afgasses. Foto: Steen Rasmussen
Maria Bækkelund bor stik nord for Holsted Biogas. Hun mener, hun har vænnet sig til lugten i bageriet, men hendes gæster vrænger på næsen.
Annonce

HOLSTED: Maria Bækkelund kan se Holsted Biogas' store reaktortanke fra sine vinduer - og hun kan lugte gyllen næsten hver dag, fortæller hun.

Bare ikke lige tirsdag, hvor avisen var på besøg.

- Nej, ikke i dag, og det skyldes udelukkende, at der ingen blæst er til at sprede lugten, men ellers...

- Det stinker for tit, men bortset fra at snakke med naboerne om det, så har jeg ikke klaget hverken til selskabet eller til kommunen. Jeg ved slet ikke, hvordan man gør sådan noget.

- Måske er jeg bare ved at vænne mig til lugten. I al fald synes mine gæster, at der lugter forfærdeligt her, fortæller Maria Bækkelund, der til daglig arbejder i ældresektoren og i fritiden er hestetræner og konkurrencerytter.

- I al fald lever jeg med det, men jeg håber da, det bliver bedre, når de er færdige med de reparationer, som de siger, de er i gang med. Hidtil er det bare gået den modsatte vej. Jeg har boet her i fire år, og det seneste år har været det værste, hvad stanken fra biogassen angår.


Hidtil er det bare gået den modsatte vej. Jeg har boet her i fire år, og det seneste år har været det værste, hvad stanken fra biogassen angår.

Maria Bækkelund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce