Annonce
Esbjerg

Naboer bekymrede for trafikale forhold ved kæmpelandbrug

Det er dette landbrug i det nordlige Jernved, der eventuelt skal udvides betragteligt fra 140 malkekøer til 1140 malkekøer og en række nye bygninger og gylletanke. Naboerne er i den forbindelse bekymrede for, om den smalle Puggaardsvej kan holde til belastningen fra blandt andet store traktorer, mælkebiler og biogas-lastbiler. Foto: Google Maps
Hvis politikerne i Esbjerg Kommune siger ja til, at landbruget Rønhave ApS får lov at udvide et landbrug på Puggaardsvej i Jernved fra 140 til 1140 malkekøer samt kælvningscenter, er naboer bekymret over, om kommunen også lader områdets infrastruktur følge med. I sidste uge var der møde om sagen på Puggaardsvej.

Jernved: Kan det være rigtigt, at Esbjerg Kommune ikke skal sørge for udvikling af infrastrukturen på og omkring Puggaardsvej i det nordlige Jernved, hvis man vælger at give lov til at udvide et kvægbrug fra de nuværende 140 malkekøer til 1140 malkekøer med kalve og 275 kvier samt tilhørende kælvningscenter?

En megaudvidelse, der også indebærer etablering af tre nye kostalde, et malkecenter, seks kalvestalde og to gyllebeholdere, kan ødelægge den smalle Puggaardsvej, fordi der vil blive trafik døgnet rundt med mælkebiler, store traktorer og og lastbiler fra biogas. Fællesudvalget for foreningerne i Jernved/Jernvedlund har regnet ud, at det vil give 3940 årlige transporter svarende til mere end 21 transporter dagligt gennem områdets smalle veje.

Mandag 13. januar var en delegation fra Esbjerg Kommunes Vej & Park ude og se på forholdene, men ifølge områdets beboere tyder det på, at kommunen ikke ser det som deres ansvar at tilpasse områdets veje, hvis den ansøgning, Esbjerg Kommune netop nu er igang med at behandle, ender med et ja.

Annonce

Udvalgsmøde

Det forventes, at Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalg i uge 6 skal diskutere sagen om, hvorvidt de skal give lov til opførelsen af kæmpelandbruget ved Jernved.

Vil gå galt

- Vi synes, det er en akavet problematik, for alle ved jo, at det kun vil give problemer. Når jeg selv bygger ud på min gård, sørger jeg da også for, at de omkringliggende forhold er til det, og man behøver ikke en ingeniør for at regne ud, at en sådan udvidelse vil gå galt på områdets veje.

Landmand Jesper Vad Jensen er nærmeste nabo til det store landbrug, og han var en af flere repræsentanter for en beboergruppe fra Jernved, der sammen med Rønhave mødtes med Vej & Park på Puggaardsvej.

Mødet 13. januar bekræftede Jesper Vad Jensen i, at kommunen ikke på forhånd ønsker at forbedre vejen og tilpasse den forholdene, selv om beboergruppen mener at have Rønhave på deres side, fordi man også herfra ved, at en udvidelse vil betyde et voldsomt slid på Puggardsvej.

- Vi har fået en forklaring om, at vejen skal bruges, og hvis den går i stykker, reparerer man det bagefter. Men der er jo altså andre mennesker, der bruger den vej, siger Jesper Vad Jensen, der ikke har det fjerneste imod, at Rønhave allerede bruger vejen i dag med deres nuværende landbrug i området, men han forstår ikke tankegangen bag, at kommunen først vil gøre noget, når vejen er kørt i smadder frem for at gøre den klar til forholdene.

Et godt møde

Det var ingeniør hos Esbjerg Kommune, Søren Schrøder, der på vegne af Vej & Park holdt møde med repræsentanter fra beboergruppen og fra Rønhave ApS. Han mener, der har været en god dialog med beboerne, og det har ikke været hans oplevelse, at man i Jernved mener noget andet.

- Vi så på de eksisterende forhold. Vi har oplyst om, at vi vil se på den aktuelle trafik og foretage ændringer ud fra det, og det vil også være tilfældet, hvis der skulle komme ændringer i trafikken, hvis der siges ja til et nyt landbrug, siger Søren Schrøder, der dermed bekræfter beboernes undren over, hvorfor man ikke på forhånd tilpasser vejene til forholdene.

- Vi går ikke ind og ændrer og forbedrer på forhånd. Vi følger den udvikling, der er på vejene derude, så de bliver tilpasset forholdene. Sådan er det på alle kommunens veje, og vi agerer, hvis ikke trafikken afvikles på en fornuftig måde, siger Søren Schrøder.

Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Langtidssiddende lærerformand går på pension: Jobbet kan både være ensomt og noget værre lort, men jeg vil savne det alligevel

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce