Annonce
Sydjylland

Naboer frygter nye kampfly: Ny minister vil være klar med afgørende svar til efteråret

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) besøgte torsdag Kenneth Nørgaard Holm, der er nabo til flyvestationen i Skrydstrup. Hun satser på, at der kan præsenteres en kompensationsmodel for ham og andre naboer til oktober. Foto: Jacob Schultz
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forventer at have en kompensationsmodel til støjramte borgere nær Flyvestation Skrydstrup inden udgangen af oktober. Modellen skulle have været præsenteret i december, men er på grund af usikkerheder omkring støjniveauet fra de kommende F-35-kampfly blevet udsat.

Kampfly: Efter lang ventetid og flere udskydelser vil bekymrede borgere omkring Flyvestation Skrydstrup til efteråret få svar på, hvordan de vil blive kompenseret, når de nye F-35-kampfly kommer til Sønderjylland. Sådan lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), der satser på, at en kompensationsmodel er færdig til oktober.

- Det er min frist. Og så kan der ske alt muligt i politik. Jeg har ikke 90 mandater alene. Men det er min klare målsætning, at der kommer afklaring i efteråret. Vi skylder borgerne, at der kommer en afklaring, siger hun.

Modellen skal give svar på, hvordan borgere i området omkring flyvestationen skal kompenseres, når Danmarks nye F-35-kampfly fra 2023 kommer til Skrydstrup. Egentlig skulle Forsvarsministeriet have præsenteret en kompensationsmodel allerede i december 2018, men siden er modellen for en erstatning blevet udskudt flere gange.

I april præsenterede Forsvarsministeriet de længe ventede støjberegninger, der viser, at 895 boliger vil blive ramt af mere støj end tilladt, når de nye kampfly kommer til det sønderjyske. Men kompensationsmodellen var først klar efter sommerferien, lød meldingen fra Forsvarsministeriet.

Annonce

Nogle bliver skuffede

Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, bekræfter, at kompensationsmodellen ventes færdig i september eller oktober.

Nu er modellen udsat flere gange - så i hvor høj grad kan borgerne regne med, at den er klar til oktober?

- Det kan de godt regne med. Nu er det jo ikke længere kun mig, men også ministeren der siger, at den er klar til efteråret, siger han.

Hverken han eller Forsvarsministeren ønsker at løfte sløret for, hvordan de forventer, at der skal kompenseres for støjen.

- Der er nogle, der bliver glade, og nogle bliver skuffede. Men det mindste, jeg kan gøre, er at give en afklaring, siger Trine Bramsen, der tiltrådte som forsvarsminister i juni.

Hun fortæller, at hun har brugt hovedparten af sin første tid som minister på kampfly-sagen.

Kræver 90 mandater

Torsdag var hun for første gang som forsvarsminister på besøg i Skrydstrup for blandt andet at tale med støjramte naboer. Derudover åbnede hun aftenens borgermøde i Vojenshallen, hvor miljøkonsekvenserne ved de kommende kampfly blev gennemgået.

- Det vil være forkert at melde noget håndfast ud. Det væsentlige må være at lytte til gode argumenter og få al saglighed på bordet, uanset om den kommer fra fageksperter eller fra borgerne. siger Trine Bramsen.

Men selvom en endelig kompensationsmodel ligger klar til oktober, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at borgerne ved lige præcis, hvordan de kompenseres for støjen. Kompensationsmodellen bliver først endeligt til virkelighed, når Folketinget vedtager en anlægslov.

- Uanset hvad jeg laver, så skal jeg have 90 mandater bag. Før der er 90 mandater bag, er der ikke noget, der bliver til virkelighed, siger Trine Bramsen med henvisning til, at det i sidste ende er Folketinget, der tager stilling til, hvordan borgerne omkring flyvestationen skal kompenseret. Og at et flertal derfor skal godkende en kompensationsmodel.

Per Pugholm Olsen har tidligere fortalt, at en kompensationsmodel vil indeholde de samme elementer som i Norge, hvor de allerede har modtaget F-35-kampfly: Det vil sige et tilbud om støjsikring eller frivilligt opkøb alt efter omfanget af støjbelastningen.

Glæde hos naboer

Agnes Rosenlund, formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, glæder sig over, at der nu sættes en slutdato for færdiggørelsen af kompensationsmodellen.

- Det er positivt, at vi nu har et tidspunkt for, hvornår modellen bliver fremsat, men vi forventer så ikke, at den bliver vedtaget før anlægsloven godkendes, siger hun.

Hun håber nu, at kompensationsmodellen vil indeholde nogle strakstiltag, så støjramte borgere allerede fra oktober, før anlægsloven er vedtaget, kan få en afklaring omkring deres situation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce