Annonce
Sydjylland

Naboer frygter støjinferno: Får kæmpekanoner og kampvogne i baghaven

Der bliver flere af dem, og de kommer tættere på. Forsvarsminister Trine Bramsen udvider øvelsesområdet ved Oksbøl fordi, trusselsbilledet mod Danmark har ændret sig. Foto: Benita Marcussen, Scanpix
Trusselsbilledet mod Danmark har ændret sig. Forsvaret udvider derfor skyde- og øvelsesområde i Vestjylland til dobbelt størrelse.

De er vant til lyden af maskingevær og pansrede kampvogne i baghaven i det syd-vestlige Jylland. Men fremover skal det militære skyde- og øvelsesområde i Oksbøl være markant større. Det skriver DR Syd. Forsvaret udvider området, hvor de må træne med deres soldater fra ca. 6.000 til 14.000 hektar. Dermed får samtlige af de 8.500 sommerhusejere i Varde Kommune nu soldater og kampvogne i baghaven flere dage om året. Og det bekymrer formand for fællesudvalget af sommerhusejere i Varde Kommune, Allan Junge. - Skyderierne kommer tættere på, så der kommer formentlig øget støj, siger han til DR Syd. Forsvaret forstår godt naboernes bekymringer, men udvidelsen er nødvendig, fordi trusselsbilledet mod Danmark har ændret sig, fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S). - Vi ser flere trusler rundt omkring i verden. Så i de kommende år kommer Danmark til at deltage i meget alsidige missioner. Derfor skal vores Forsvar være større, siger forsvarsministeren og fortsætter: - Og det betyder, at vi har brug for flere soldater, og de får brug for mere plads at træne på, siger hun. Det danske Forsvar går fra at øve med bataljoner på mellem 450 og 1.000 soldater til at få en ny brigade med 4.000 soldater og nye, større våben. De våben er for eksempel de nye Ceasar pjecer-kanoner, der kan skyde 40 kilometer. De vil dog kun blive brugt som testskud.

Annonce

Vi ser flere trusler rundt omkring i verden. Så i de kommende år kommer Danmark til at deltage i meget alsidige missioner. Derfor skal vores Forsvar være større.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S)

Den fredede natur

Sammen med udvidelsen af øvelsesområdet skal der også anlægges 125 kilometer nye, otte meter brede kampvognsspor flere steder igennem den fredede natur i området. Det bekymrer især naboerne i den nordlige del af området, hvor der i dag kun er ganske lidt militær aktivitet. - Vi er ikke vant til soldater i baghaven. Vi har netop købt vores sommerhuse her i den nordlige del af Varde Kommune, fordi her fred og ro - og ikke mindst skøn, fredet natur, fortæller Niels Jørgen Pedersen, formand for grundejerforeningen Henne Strand. Derfor har grundejerforeningen netop sendt et bekymringsbrev til både forsvarsminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S). - Vi er helt med på, at det er nødvendigt at udvide området, så vores soldater kan øve bedst muligt, men vi håber, at politikerne vil overveje, hvor de anlægger de her nye kampvognsspor. Vi har angivet alternative ruter, så de går udenom den fredede natur. For det er muligt at passe på den her natur, siger Niels Jørgen Pedersen. Grundejerforeningen har endnu ikke fået svar på deres breve til de to ministre, men til DR fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S), at det er yderst vigtigt med et godt naboskab i området. - Det er vigtigt, at naboer bliver inddraget tidligt og forstår, hvad Forsvaret laver. Vi skal inddrage den plads, Forsvaret skal bruge i respekt for de folk, der bor i området. Jeg vil dog gerne understrege, at det især i de nordlige dele af området kun er meget få dage om året, at forsvaret reelt kommer til at bruge området. Resten af tiden er det til fri afbenyttelse som i dag, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce