Annonce
Esbjerg

Naboer klager over tivolilys fra sygehus: Plagede beboere må sætte pap for vinduerne

Som en kæmpe bygning for fuld udryknig gennem natten: Sydvestjysk Sygehus' nye sengebygning har fået nyt kunstværk, men glæden hos en nabo er til at overse. Privatfoto
Lyset skinner ind i alle østvendte vinduer hos mange beboere i Haraldsgade. De blå og røde farver er slukket efter kritik

Esbjerg: En beboer i Haraldsgade måtte sætte pap for stuevinduerne i weekenden for at slippe for "sygehusets fejlslagne lysshow".

- Det lignende Cirkus Benneweis eller et tivoli, da de startede op med brask og bram i weekenden, siger Peer Vesterbæk, Haraldsgade 32 A i Esbjerg.

Han er nabo til den nye sengebygning og sendte allerede i weekenden en klage til Sydvestjysk Sygehus.

- Farverne var så kraftige, at de mistede deres effekt. Det er som at bo midt i en lufthavn med masser af landingslys, siger han.

Han mener, at glæden over den nye sengebygnings kunstinstallation til 2,25 millioner kroner er til at overse.

- Det var helt galt i de mørke timer i weekenden med de røde og blå farver, der skinnede helt vildt. Beboerne skal da ikke generes af et "kunstprojekt"", fortsætter han og mener, at alle beboere på Haraldsgade er generet.

- Husene med stuevinduer mod sygehuset må være voldsomt generet, her kunne jeg ikke tænke mig at bo.

Almindelige gardiner kan ikke holde det skarpe lys ude, så derfor måtte Peer Vesterbæk sætte pap for vinduerne for at dæmpe lyset i sin stue.

Annonce
Det var helt galt i de mørke timer i weekenden med de røde og blå farver, der skinnede helt vildt. Beboerne skal da ikke generes af et "kunstprojekt"".

Peer Vesterbæk, nabo til sygehuset

Arrogant holdning fra sygehuset

- Sygehuset har heldigvis slukket for de blå og røde farver, så der nu kun er den gule farve, der kører langsomt op og ned, og det generer ikke så meget.

Han mener, at sygehusets projektleder lægger en utrolig arrogant holdning for dagen. Selv ser han frem til, at der kommer blade på gadens træer,.

- Men der går desværre et stykke tid, før der kommer blade på træerne, som forhåbentlig lægger en dæmper sygehusets kreative udfoldelser.

I forvejen er beboerne trætte af parkeringsproblemer, hvor sygehusets personale tager mange af p-pladserne i området.

- Nu kommer lysshowet så oveni: Mens vi ligger ned, bliver vi så sparket samtidig, mener han og håber, at sygehuset lytter til kritikken og får lyset justeret, så det ikke generer, hvis man vælger at tænde for det røde og blå lys igen.

Ifølge Peer Vesterbæk taler beboerne i forvejen sammen om p-problemerne, så han forestiller sig, at man også vil stå sammen i sagen om lyset fra sygehuset.

- Det ville være fint, hvis sygehuset lavede en form for nabohøring om problemet, siger han.

Her er en af lanternerne, der udsender det kraftige lys. Foto: Sydvestjysk Sygehus
Er cirkus Benneweis på besøg på sygehuset, eller har den nye sengebygning fået en lidt for lummer belysning, spørger naboer til det farvestrålende kunstværk. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce