Annonce
Sydjylland

Naboer nervøse for støj fra kampfly: Nu kommer ny minister til borgermøde

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) besøger Skrydstrup og Vojens for blandt andet at tale med støjramte naboer til flyvestationen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) besøger torsdag Skrydstrup og Vojens, hvor hun vil deltage i aftenens borgermøde om konsekvenserne af de nye F-35-kampfly. Hun vil også besøge naboer til flyvestationen.

F-35: Nervøse naboer til de kommende F-35-kampfly får torsdag muligheden for at få de første indikationer på, hvad en ny regering mener om støjgenerne fra de nye fly, der kommer til Flyvestation Skrydstrup fra 2023. Torsdag gæster forsvarsminister Trine Bramsen (S) nemlig Vojens og Skrydstrup, hvor hun blandt andet skal tale med støjramte naboer og deltage i et borgermøde om de omstridte kampfly.

Det bliver første gang, at Trine Bramsen som forsvarsminister møder naboerne til flyvestationen. Samtidig bliver det første gang, at en minister deltager i et af de mange borgermøder, som Forsvarsministeriet har holdt i Vojens om de kommende kampfly.

- Jeg ser meget frem til at besøge Flyvestationen Skrydstrup, som i årtier har spillet en vigtig rolle i det danske forsvar, samtidig med at det har været et omdrejningspunkt for rigtig manges hverdag i lokalområdet. Det kommer ikke til at ændre sig fremover, når F-35-flyene kommer til Skrydstrup, for flyvestationen skal fortsat være en meget vigtig del af Danmarks forsvar og samtidig en stor lokal arbejdsplads, siger forsvarsministeren.

Annonce

Sagen kort

  • F-35-kampflyene kommer fra 2023 til Skrydstrup. 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. For 120 boliger vil overskridelsen være mere end fem decibel.
  • Støjtallene fra Forsvarsministeriet har været længe ventet hos lokalbefolkningen omkring flyvestationen. I december 2017 kom det frem, at Forsvarsministeriet i to år havde tilbageholdt en rapport, der viser, at flyene vil overskride støjgrænsen.
  • Det fik ministeriet til at lave nye støjberegninger, der siden flere gange er blevet udskudt.
  • I april kunne Forsvarsministeriet præsentere de endelige støjberegninger.
  • Efter sommerferien skal politikerne drøfte en erstatningsmodel for de støjramte naboer.
  • Der bliver tale om tilbud om støjsikring eller frivilligt opkøb alt efter omfanget af støjbelastningen.

Møder naboer

Til torsdagens borgermøde, der finder sted klokken 19 i Vojenshallerne, vil Forsvarsministeriet præsentere konklusionerne fra den knap 300 sider lange rapport om miljøkonsekvensvurderinger af de nye kampflys ankomst, som Forsvarsministeriet offentliggjorde i starten af juli. Trine Bramsen medvirker i første del af borgermødet, hvor hun også vil besvare spørgsmål fra borgere.

Hun ankommer dog tidligere til det sønderjyske. Kort over middag vil hun nemlig først gæste nogle af flyvestationens naboer for selv at opleve støjen og for at høre mere om frygten for støjen fra de nye og mere støjende kampfly. Derefter vil hun blive vist rundt på flyvestationen.

- Det er samtidig vigtigt for mig at komme med til borgermødet torsdag aften for at se de borgere i øjnene, der bor tæt på flyvestationen, og som jo er dem, der skal leve med støjen og konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer, siger Trine Bramsen.

Naboer glæder sig

Agnes Rosenlund, formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, ser frem til at få de første udmeldinger fra den nye regering til det kommende arbejde med at finde en kompensationsmodel for de støjramte naboer. Forsvarsministeriet vil senere på året præsentere en kompensationsmodel, men det er i sidste omgang politikerne på Christiansborg, der beslutter, hvordan lokalbefolkningen skal kompenseres.

- Det er rigtigt glædeligt, at forsvarsministeren kommer her til området og besøger nogle af naboerne, der er ramt af støjen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce