Annonce
Vejen

Naboer siger nej igen: - Vi vil ikke bo i en solcellepark

Møbelpolster Michael Iversen er nærmeste nabo til Tirslund Bjerg, hvor en del af solcellerne skal opstilles og siger pænt nej tak. Han håber, det gode naboskab kan bevares. Foto: Steen Rasmussen
Naboerne til de store grønne energiprojekt i Tirslund er ikke blevet mildere stemt trods ændringer i planerne. Tværtimod, siger møbelpolster Michael Iversen.

TIRSLUND: Initiativtagerne til det cirka 150 hektar store solcelleprojekt i Tirslund har efter den første høring ændret planerne, så solcellerne bliver knapt så synlige i landskabet, men det har ikke stemt naboerne mildere.

- Nej, det har det altså ikke. Vi vil ikke bo i en solcellepark, fastslår møbelpolster Michael Iversen, der bor lige ved siden af Tirslund Bjerg.

Sådan ser det reviderede projekt for en solcellepark ved Tirslund ud. Planen er i øjeblikket i offentlig høring.

Det er ikke mindst de markante bakker i landskabet, som i det første udkast skulle anvendes fuldt ud til solceller, som har fået mange til at reagere negativt.

- Naboerne synes ikke, at ændringerne i placeringen af solcellerne gør den store forskel. Det er fortsat meget massivt, som projektet vil komme til at dominere landskabet. Det synes vi ikke er en god ide.

Michael Iversen fortæller, at modstanden i den nye høring, der udløber den 8. april, bliver meget større end i den første høring.

Annonce

Naboskab

- Der er måske dobbelt så mange, som siger nej denne gang, og det er ikke kun os lokale. Mange i Holsted og Brørup siger også nej til den ændring af landskabet, der er lagt op til. Både os, der bor her, og mange fra nabobyerne synes ikke, man skal plastre landskabet til med solceller.


Mange i Holsted og Brørup siger også nej til den ændring af landskabet, der er lagt op til. Både os, der bor her, og mange fra nabobyerne synes ikke, man skal plastre landskabet til med solceller.

Michael Iversen


- Jeg har ikke spor imod alternativ energi, men det skal ikke gå ud over landskabet. Jeg har også fuld forståelse for, at det er en forretning som initiativtagerne, og det er fint med mig, at de kan tjene penge, måske mange penge, men det bliver altså et stort nej herfra.

Gårdejer og initiativtager Bjarne Holm Sørensen vil ikke kommentere sagen så længe, høringen kører. Arkivfoto: Steen Rasmussen

Michael Iversen håber, at protesterne ikke kommer til at ødelægge et godt naboskab.

- Vi sætter stor pris på Tove og Bjarne. Der er altid godt humør, når vi er sammen med dem, og den stemning håber jeg virkelig, vi kan bevare. Det er jo ikke personerne, men projektet, vi reagerer på, siger naboen.

Gårdejer og initiativtager Bjarne Holm Sørensen vil ikke kommentere sagen så længe, høringen kører.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

KIF Kolding For abonnenter

Se analysevideo: Kaloriefyldt KIF Kolding-sejr over skuffende SønderjyskE

Annonce