Annonce
Danmark

Naboer til vindmøller vil have støjgrænser - ikke penge

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Forening for naboer til kæmpevindmøller er skuffet over politisk aftale om kompensation til vindmøllenaboer.

5000 kroner om året gør ikke nogen nævneværdig forskel. Og muligheden for at sælge et hus tæt på en nyopført vindmølle - til en pris vurderet af en uafhængig myndighed - er ikke nogen stor hjælp.

Det mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, som ikke er imponeret over en ny politisk aftale om kompensation til borgere, der bor i nærheden af nye vindmøller og solcelleanlæg.

- Aftalens resultat er forventeligt. Det er ikke overraskende, men det er bekymrende, at man, som landsforeningen opfatter det, udlægger et røgslør for det, der er det egentlige problem.

- Det egentlige problem er ikke økonomi, siger næstformand Karsten Drøjdal.

Han peger på, at der derimod er brug for bedre beskyttelse af naboernes helbred. Og i den forbindelse er det støjen fra vindmøllerne, der skal sættes ind overfor, mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

- Der skal være støjgrænser for vindmøller ved alle vindhastigheder. Støjen skal måles i husene og ikke beregnes. Afstanden til naboer skal øges til mindst ti gange møllens højde, siger Karsten Drøjdal.

For borgere vil den nye aftale betyde, at boligejere, der bor tæt på nye vindmøller, vil kunne sælge deres bolig til dem, der opstiller vindmøllerne, til en pris vurderet af en uafhængig myndighed.

Det vil ske i en afstand på fire til seks gange vindmøllens højde.

Det er Taksationsmyndigheden, der vurderer prisen. Og den myndighed har Karsten Drøjdal ikke stor tiltro til.

- At det er Taksationsmyndigheden, der skal vurdere, hvad boligen er værd, er et grænseoverskridende overgreb på naboerne, siger han.

Næstformanden henviser til, at flere naboer til vindmøller har lagt sag an mod myndigheden - og har fået medhold - fordi de mente at være berettiget til en større erstatning, end Taksationsmyndigheden vurderede.

Inden for fire til otte gange vindmøllens højde vil naboer - hvis de ikke sælger - kunne få 5000 kroner om året skattefrit. Naboer mindre end 200 meter fra et solcelleanlæg vil kunne få 2000 kroner om året.

Mens naboernes egen forening er skuffet over aftalen, er man anderledes positiv hos Wind Denmark, brancheforeningen for selskaber i vindsektoren.

I en kommentar skriver administrerende direktør Jan Hylleberg:

- På området for vind er vi overordnet meget tilfredse med, at der er fundet en balance, så de nærmeste naboer til vindmøller får bedre vilkår, og at lokalsamfund og kommuner atter kan se frem til en kontant gevinst, når de bidrager i den grønne omstilling.

Dansk Energi støtter også op om den politiske aftale, fortæller Kristine Grunnet, der er branchechef for vedvarende energi.

- Vi er glade for, at politikerne har taget bestik af situationen og vil indføre et system, som i langt højere grad kompenserer naboerne til vindmøllerne og solcellerne direkte, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Kolding For abonnenter

- At lukke en havn... det er sgu da ikke noget, man bare lige gør

Annonce