Annonce
Kolding

Nadja fik sin første hund som 12-årig: Seks år senere kæmper hun om at blive Danmarks bedste hundefører

Undervejs i udtagelsesstævnet så det ud som om, at Nadja Vinther og Qualli ville score point nok til at komme til VM. Men Qualli missede et par spring, som gjorde, at makkerparret "kun" kvalificerede sig til DM. Foto: Casper Vagner Christensen
De sidste fem år har Nadja Vinther bygget sin hund Qualli op til at dyste i hundeføringskonkurrencer. I maj næste år skal Nadja Vinther og Qualli til deres første danmarksmesterskab, og det kommer bag på Nadja Vinther, at de allerede har formået at kvalificere sig.

Vamdrup: Målet var at bestå, men Nadja Vinther og hendes schæferhund Qualli opnåede så meget mere end det, da de for nyligt var til udtagelsesstævne.

Fem-årige Qualli klarede nemlig prøverne så godt, at Nadja Vinther og Qualli kvalificerede sig til danmarksmesterskaberne i hundeføring. Og det var et langt større resultat, end Nadja Vinther havde sat næsen op efter.

- Jeg har altid haft problemer på den ene disciplin, hvor hundene skal ud og finde en genstand, som en fremmed har lagt. Men lige den dag faldt det hele bare på plads, og Qualli lavede 90 ud af 100 point i den kategori. Da hun gjorde det, kunne jeg godt se, vi havde en chance, siger Nadja Vinther.

Til maj skal hun og Qualli derfor dyste mod hundeførere, der har op mod 30-40 års erfaring inde for sportsgrenen. Nadja Vinther startede omvendt med hundeføring for seks år siden, da hun var 12 år gammel.

- Jeg håber, vi består til DM. Det er første gang, vi skal af sted, og vi ved ikke, hvor hårde dommerne vil være. Jeg håber bare, at Qualli gør det, hun plejer, og vi kan køre de momenter, vi har trænet. Så må jeg undervejs se, hvor vi står, siger Nadja Vinther.

Annonce
Til dagligt studerer Nadja Vinther på HF og drømmer om en dag at blive politimand. Foto: Casper Vagner Christensen

Drømmer om VM

Hundeføring fylder meget i hverdagen. I familiens store have er der en bane, som Nadja Vinther og Qualli kan træne på, og om vinteren rykker de ind i en hal, som også hører til familiens hus.

- Vi træner to-tre timer om dagen. I weekenden nogle gange længere. De ting, hundene har lært, skal vedligeholdes, og en enkelt fejl kan få stor betydning. Det er svært, for man skal hele tiden tænke sig om, inden man gør noget, siger Nadja Vinther.

Nadja Vinther var egentlig ridepige. Men da hendes mor stoppede med ridning og fik hund i stedet, fulgte hun trop. Hun fik sin første hund som 12-årig og har siden bygget flere op til at kunne klare prøverne, som hundene skal igennem. Qualli har hun bygget op gennem de seneste fem år.

- Det er vigtigt, at hunden har meget energi og har lyst til at have sammenspil med mig. Jeg har også haft hunde, hvor sammenspillet ikke har været, og så har jeg været nødt til at sende den videre til en familie. Jeg kan ikke nå op på det plan, jeg ønsker, hvis det ikke er sammenspillet ikke er der, siger Nadja Vinther.

Drømmen er nemlig, at al træningen på et tidspunkt skal sikre hende en plads til verdensmesterskaberne.

- Hvis jeg gør det, har jeg nået mit mål. Det er det, jeg går efter, og det har jeg gjort siden dag ét. Man kan sige, det er ambitiøst, men jeg går altid 110 procent ind i tingene.

Når der skal øves hver dag, så er det meget belejligt, at familien har en bane at træne på i haven. Foto: Casper Vagner Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Skoleelever taget på fersk gerning

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce