Annonce
Aabenraa

Nak & æd-Jørgen møder ulveobservatør på Felsted Bibliotek

Man kan få brugt lidt af sin kvote for natur og vilde dyr, når Jørgen Skouboe fra "Nak & Æd" og ulveobservatør Thomas Boesdal gæster Felsted Bibliotek. PR-foto

Felsted: Jørgen Skouboe fra "Nak & Æd" og ulveobservatøren Thomas Boesdal gæster Felsted Bibliotek 23. oktober kl. 19.

10. sæson af DR2-programmet "Nak & Æd" toner frem på skærmen hver onsdag i de danske hjem i disse dage og er nu blevet så populært, at programmet med den skæve duo naturmennesket Jørgen Skouboe og tv-kokken Nikolaj Kirk er rykket over på moderkanalen DR1.

På Felsted Bibliotek kan man høre Jørgen Skouboe fortælle om sine over 40 år i DR. Han fortæller også om sin holdning til jagt. Og svarer på spørgsmål som: Hvorfor hedder det "Nak & Æd"? Smager en husmår godt? Og hvorfor er der så mange, der kigger med?

Efterfølgende vil ulveobservatør Thomas Boesdal fortælle om at være en nysgerrig ulvenørd, naturelsker og jæger, der ikke falder for udokumenterede fakta og om at have fryseren fyldt med ulveekskrementer. Thomas Boesdal vil give sit bud på en status for ulve i Danmark, hvad vi kan forvente fremover, om det giver konflikter med mennesker, og hvad forskere på området siger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce