Annonce
Sport

Napoli køber Lobotka og sikrer guldregn over Farum

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Napoli har købt Stanislav Lobotka af Celta Vigo. Det sender ifølge Ekstra Bladet stort millionbeløb til FCN.

Den tidligere superligaprofil Stanislav Lobotka skal i fremtiden forsøge at brillere i den italienske Serie A-storklub Napoli.

Diego Maradonas eksklub meddeler onsdag, at man har købt Lobotka fri af Celta Vigo.

Det er ifølge Ekstra Bladet særdeles godt nyt for FC Nordsjælland, der kan se frem til at score et stort millionbeløb på transferen mellem den italienske og spanske klub.

Da superligaklubben solgte Lobotka til Celta Vigo for et beløb i omegnen af 35 millioner kroner i 2017, sikrede Farum-klubben også en videresalgsklausul som en del af aftalen.

Ifølge den danske avis er FC Nordsjælland garanteret 25 procent af profitten ved et videresalg fra Celta Vigo.

Det italienske fodboldmedie Football Italia erfarer, at transfersummen ligger på cirka 150 millioner kroner og kan stige yderligere alt efter Lobotkas præstationer.

Passer grundbeløbet, vil det give FC Nordsjælland en fjerdedel af Celta Vigos profit på 115 millioner kroner - altså ryger der mindst 28,75 millioner kroner ned i klubkassen i Farum.

Ifølge Football Italia løber Lobotkas kontrakt med Napoli frem til 2024.

/ritzau/

Annonce
Football Italia om Lobotkas salgspris
Ekstra Bladet om Lobotka-penge til FCN
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce