Annonce
Sport

Napoli-træner kalder spil for pinligt og sjæleløst

Alberto Lingria/Reuters
Gennaro Gattuso mener, at hans Napoli-hold lørdag ramte bunden med 0-2-nederlaget til Fiorentina.

Pinligt, sjæleløst og ikke værd at kigge på.

Det er nogle af de vendinger, som Napolis træner Gennaro Gattuso bruger om sit holds præstation efter lørdagens 0-2 nederlag mod Fiorentina.

Med nederlaget indfinder Napoli sig midt i Serie A-tabellen med 24 point.

Dermed er der for sidste års nummer to i den italienske liga langt op til toppen, hvor Juventus fører med 48 point.

- Vi er nødt til at undskylde over for vores fans og byen, det var en pinlig performance. Vores spil var ikke værd at kigge på.

- Vi ramte bunden, og vi bliver nød til at forstå, hvad vi bevæger os hen imod. Vi er et hold uden sjæl, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gattuso overtog trænersædet i den italienske traditionsklub i december.

Efter en turbulent tid i klubben og svigtende resultater i ligaen blev den daværende træner Carlo Ancelotti fyret.

Men efter Gattusos tilgang er det ikke lykkedes at vende resultaterne for den kriseramte klub. I klubbens seneste fem Serie A-kampe, hvor Gattuso har stået i spidsen, er det blot blevet til en enkelt sejr.

- Vi bliver nødt til at se hinanden i øjnene, stå sammen, afreagere og kigge efter løsninger. Det, vi gør nu, er ikke nok, siger han.

Træneren tilføjer, at holdet drager på træningsophold for at få fuld fokus på torsdagens pokalkamp mod Lazio og næste weekends Serie A-kamp mod Juventus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce