Annonce
112

Narkopåvirket 26-årig kørte i stjålet bil

Arkivfoto: Michael Bager

VESTER TERP: En politipatrulje blev tirsdag aften klokken 21.15 en del af en kort biljagt, da en bilist reagerede på de blå blink ved at trykke speederen i bund, da bilisten mødte politiet på Vinumvej i Vester Terp.

Det viste sig hurtigt, at der var flere gode grunde til, at bilisten måske ikke havde nogen større interesse i at tale med ordensmagten. Det viste sig nemlig, at han var kørende i en stjålen bil.

Til sidst holdt manden, en 26-årig midtjyde, dog ind til siden. Her viste det sig, at der var flere ting at tage fat på, forklarer politikommissær Jens Peter Rudbeck fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Han viste sig også at være påvirket og i besiddelse af en ulovlig kniv, foruden at han jo kørte i en stjålen bil. Kniven er en springkniv, så der var også et brud på våbenloven.

Narkometertesten viste spor af amfetamin og cannabis i blodet på den 26-årige mand, som politiet nu kan kæde sammen med biltyveriet. Bilen blev efterlyst mandag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce