Annonce
Aabenraa

Narkopåvirket dansk bilist flygter fra uheld syd for grænsen

Tysk politi var hurtige til at fange en dansker og en polak, der var flygtet fra et færdselsuheld. Arkivfoto: Patrick Seeger

En narko- og spirituspåvirket dansker og en polak flygtede til fods efter et færdselsuheld tæt ved grænsen.

Flensborg: Klokken 20.37 torsdag aften kørte en 30-årig kvindelig tysk bilist på motorvejen i retning mod den dansk-tyske grænse. Pludselig blev hun påkørt bagfra af en hvid varevogn af mærket Peugeot, men det lykkedes hende til alt held at køre ind til siden og få stoppet bilen. Hun pådrog sig kun små skader.

Varevognen, der havde danske nummerplader, røg ind i autoværnet midt på vejen og stoppede. Efterfølgende steg to mænd ud af bilen og løb væk fra stedet ud over en mark. Tysk politi var dog hurtigt på pletten og fik anholdt mændene, der begge var uden et gyldigt kørekort, og som begge var påvirkede af narko og spiritus. Politiet fik også styr på mændenes identitet.

- Den ene var dansker, og den anden var polak, oplyser kommunikationsafdelingen ved politiet i Flensborg.

Annonce

Stjålet bil

Tysk kriminalpoliti blev også sat på sagen, og her kunne man hurtigt konstatere, at den hvide varevogn var efterlyst som stjålet i Danmark, og at nummerpladerne også var falske.

Danskeren og polakken vil nu blive sigtet for at have kørt uden kørekort, at være flygtet fra et færdselsuheld og for at have kørt bil påvirket af narko og spiritus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce