Annonce
Udland

Nasa opdager Jorden-lignende planet med muligt vandindhold

Handout/Ritzau Scanpix
En Nasa-satellit har opdaget planeten TOI 700 d. Ifølge Nasa ligger planeten relativt tæt på Jorden.

En satellit fra USA's rumadministration, Nasa, har fundet en planet, som måske ligger inde med flydende vand.

I en pressemeddelelse beskriver Nasa planeten for at være Jorden-lignende, da den ligger inden for en beboelig rækkevidde af sin stjerne, som kan muliggøre tilstedeværelsen af flydende vand.

Som regel kan tilstedeværelsen af flydende vand også øge troen på, at der er en eller anden form for liv på en planet.

- Planeten har den samme størrelse som Jorden, og dens overflade har den rette temperatur, i forhold til at der kunne være flydende vand.

- Det er de mest basale forudsætninger for, at vi kunne forestille os, at der er liv, som vi kender det fra Jorden, forklarer professor ved DTU Space Lars A. Buchhave.

Han bemærker, at der stadig er meget, man ikke ved omkring planeten, og at forskerne i det hele taget ved meget lidt om, hvordan liv overhovedet opstår.

- Men det er præcis det, vi gerne vil undersøge via planeter som den her, siger professoren.

Planeten bliver kaldt TOI 700 d. Den ligger ifølge Nasa relativt tæt på Jorden, da den ligger 100 lysår fra os.

Et lysår er den afstand, som lyset tilbagelægger på et år.

I runde tal betyder det, at den nyopdagede planet ligger 950 billioner kilometer eller 950.000.000.000.000 kilometer fra Jorden.

I første omgang faldt Nasa over TOI 700 d via sin TESS-satellit, som har været designet og sendt ud i rummet for specifikt at finde Jordlignende planeter, der kredser rundt om nærliggende stjerner.

Efter at satellitten havde opdaget planeten, kunne Nasas forskere efterfølgende dobbelttjekke og verificere fundet af planeten med det store Spitzer-teleskop.

- Planeter, der kredser rundt om nærliggende stjerner, er nemmest at følge op på med større teleskoper i rummet og på Jorden, forklarer Paul Hertz, direktør for den astrofysiske afdeling i Nasas hovedkvarter i Washington, i pressemeddelelsen.

Ifølge Nasa er TOI 700 d en af få Jordlignende planeter, som man foreløbigt er stødt på i en beboelig rækkevidde af en stjerne.

Tidligere har blandt andet Nasas Keplerteleskop opdaget en række planeter, der på nogle punkter kunne minde om Jorden.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Nasa
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];