Annonce
Sønderborg

Natbar måtte evakueres efter angreb med tåregas eller peberspray

Gæsterne på Bob's Bier Bar måtte lige en tur ud på gaden sidste lørdag nat, fordi en gæst havde tømt noget peberspray eller tåregas inde på værtshuset
Det var sandsynligvis en gæst, der spredte peberspray eller tåregas på natbaren Bob's Bier Bar i Sønderborg centrum i den forgangne weekend.

Sønderborg: Der var som så ofte gang i den på beværtningen Bob's Bier Bar i Lille Rådhusgade, hvor der blev skyllet shots, drinks og fadøl ned, mens der blev skrålet med på tiden store hits. Men pludselig måtte lokalet evakueres. For klokken godt et natten til lørdag 2. november fik gæsterne svien i øjnene.

- Alle blev udsat for peberspray igennem ventilationen - der blev også talt om, det var tåregas. Jeg har selv støvallergi og mærkede det derfor før alle andre, fortæller Christian Steen Pallesen.

Alle gæsterne kom sikkert ud, til baren atter var fyldt med frisk luft.

Annonce

Det er svært at sige, om det er peberspray eller tåregas. Men jeg tror ikke, det er noget, som har været så sofistikeret, at de har spredt det ind i ventilationen ved indsugningen udefra. Jeg tror mere, nogen har tømt det inde i lokalet, og så er det spredt rundt på den måde. Lidt ligesom i gamle dage, når nogen smed en stinkbombe.

Jens Peter Rudbeck, politikommissær

Sigtet for grov vold

Politikommissær Jens Peter Rudbeck, Syd- & Sønderjyllands Politi, bekræfter, at der blev sendt en politipatrulje til baren natten til lørdag.

- Ja, det gjorde vi. Det er svært at sige, om det er peberspray eller tåregas. Men jeg tror ikke, det er noget, som har været så sofistikeret, at de har spredt det ind i ventilationen ved indsugningen udefra. Jeg tror mere, nogen har tømt det inde i lokalet, og så er det spredt rundt på den måde. Lidt ligesom i gamle dage, når nogen smed en stinkbombe, fortæller han. Politikommissæren oplyser, at de ikke gør mere ved sagen.

I slutningen af oktober blev en 68-årig mand fra Aarhus sigtet for grov vold, da han en aften havde tømt en peberspray i en Lidl-butik i Viby. 35 personer blev evakueret fra butikken, fordi der var mistanke om et muligt kemikalieudslip - det viste sig altså senere at være peberspray. Ingen personer kom alvorligt til skade eller havde behov for at blive behandlet.

Rettelse: Navnet på baren er søndag rettet fra Hedis Bierbar til Bob´s Bier Bar. Redaktionen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce