Annonce
Nordtyskland

National skoletest fik sørgeligt udfald

Specielt i kemi ser det sløjt ud. Her fik eleverne en plads som nummer 14 blandt eleverne i niende årgang i samtlige 16, tyske forbundslande, Modelfoto: Colourbox.
Sammenlignet med eleverne i resten af Tyskland har de unge i niende årgang i Slesvig-Holsten kurs mod bunden, når det handler om matematik og naturfag.

KIEL: For Slesvig-Holstens undervisningspolitik var det noget af en mavepumper. Men undervisningsminister Karin Prien er ikke specielt overrasket over de dårlige resultater, delstatens skoleelever leverede i den nationale test i matematik, fysik, kemi og biologi.

- Allerede ved min tiltræden i sommeren 2017 stod det klart, at der var akut behov for handling, specielt når det handler om fagene matematik, naturvidenskab og it, forklarer Karin Prien fra det konservative CDU.

Den seneste nationale test blev gennemført i foråret 2018 i hele Tyskland. Resultaterne er netop offentliggjort, og det er gået dramatisk tilbage med færdighederne i niende årgang.

Annonce

Allerede ved min tiltræden i sommeren 2017 stod det klart, at der var akut behov for handling.

Karin Prien, Undervisningsminister.

Resultat styrtdykke

Ved seneste test for seks år siden lå eleverne i Slesvig-Holsten omkring det tyske gennemsnit. Nu er de rutchet mod bunden i samtlige fire fag. Helt skidt står det til i kemi. Her er Slesvig-Holsten faldet fra en placering som nummer ni blandt de 16 tyske delstater til en 14-plads.

Prien gør indirekte sine forgængere i den tidligere koalition mellem Socialdemokratiet, De Grønne og det dansk-frisiske SSW ansvarlig.

- Resultaterne viser desværre meget tydeligt, at der tidligere ikke er blevet prioriteret korrekt politisk, mener Karin Prien.

Hun efterlyser også en holdningsændring i befolkningen.

- Alt for ofte bliver der koketteret med manglende viden om matematik eller naturfag. Men det er bestemt ikke noget, man skal være stolt af, understreger ministeren.

CDU’s ene koalitionspartner i landdagen, det liberale FDP, er endnu hårdere i sin kritik. Her bliver den tidligere regerings undervisningspolitik kaldt direkte fejlslagen, fordi de matematiske og naturvidenskabelig fag ”på skammeligste vis” blev forsømt.

Den socialdemokratiske opposition advarer mod at benytte udfaldet af den nationale test til en politisk skyttegravskrig.

Mangel på undervisere

- Frem til 2012 blev antallet af lærere i Slesvig-Holsten skåret ned. Efterfølgende er der oprettet nye stillinger, påpeger den socialdemokratiske uddannelsesekspert Martin Habersaat.

Han roste udtrykkelig den nuværende koalition mellem CDU, FDP og De Grønne for at fortsætte forgængeres kurs på dette område. Men det ændrer ifølge Habersaat bare ikke på, at det er uhyre svært at skaffe kvalificerede undervisere netop i matematik og naturfag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce