Annonce
Erhverv

Dagligdagen bliver sværere for Faster Andelskasse - og koster lokalsamfundet

- Vi er da heldige med, at vi har 13 medarbejdere. Andre pengeinstitutter, der er mindre end os, kan da næsten ikke sende deres ansatte på ferie, fordi der nu skal holdes øje med transaktionerne gennem dagen, siger Jan Kirkensgaard, direktør i Faster Andelskasse. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Med tre ugers varsel mistede Faster Andelskasse i Vestjylland 80 procent af sin folioramme. Nu bliver dagligdagen sværere, og det kommer til at koste penge, som lokalsamfundet skulle have haft gavn af. - Man havde ikke gjort det, hvis det var Danske Bank, der var blevet ramt, siger direktøren.

Andelskasse: Klokken 16.45 hver eneste dag bliver et tidspunkt, som alle medarbejdere i Faster Andelskasse kommer til at kende særdeles godt i fremtiden. Da slutter dagens clearing, og så gælder det om at have nok penge på kontoen i Nationalbanken, for ellers falder der brænde ned.

Indtil for tre uger siden var det ikke det store problem i andelskassen, der ligger i landsbyen Astrup nær Skjern i Vestjylland. Faster Andelskasse havde en folioramme på 50 millioner, men det er blevet reduceret med 80 procent til 10 millioner kroner pr. 1. juli. Medarbejderne skal hele dagen sørge for at følge udviklingen. Står der mere end 10 millioner kroner, bliver det konverteret til indskudsbeviser. Står der mindre, skal indskudsbeviserne sælges. Renten er på 0,65 procent pro anno, og det kommer til at koste penge for Faster Andelskasse, at rammen nu er ændret.

- Jeg regner med at det kommer til at koste mellem 130.000 kroner og 150.000 kroner om året for os. Det svarer til 10 procent af vores bundlinjeresultat, fortæller andelskassens direktør, Jan Kirkensgaard, der er harm over, at de små pengeinstitutter er blevet ramt med så kort varsel.

Det er tre uger siden, at andelskassen blev orienteret om ændringen, og spørger man Jan Kirkensgaard er 10 millioner kroner alt for lidt i folioramme. 25 millioner kroner ville være mere realistisk, og han mener, at det drejer sig om symbolpolitik. Den samlede ramme er på omkring 31 milliarder kroner, og det her drejer sig om 600-700 millioner kroner.

- Man havde ikke gjort det, hvis det var Danske Bank, der var blevet ramt. Nu er vi bare en af de små, og vi har haft telefonmøde med Nationalbanken, men de er uinteresserede i det, konstaterer Jan Kirkensgaard.

Han vurderer, at ændringen vil give en masse bøvl, og der er travle dage i året, hvor de ansatte nu skal følge situationen ekstra tæt. Ud over lønningsdagene er det de dage, hvor der skal betales termin. Faster Andelskasse har derfor oprettet en bufferkonto i et andet pengeinstitut for at imødegå problemerne, men det kommer også til at koste penge.

- Vi er da heldige med, at vi har 13 medarbejdere. Andre pengeinstitutter, der er mindre end os, kan næsten ikke sende deres ansatte på ferie, fordi der nu skal holdes øje med transaktionerne gennem dagen, siger Jan Kirkensgaard.

Annonce

Bliver svagere

For nylig fejrede Faster Andelskasse sit 100-års jubilæum. Det er en af de sidste selvstændige andelskasser i Danmark, og i lokalsamfundet, der består af landsbyerne Faster og Astrup, har familier i generationer støttet deres andelskasse, der i finanskriseårene havde en af Danmarks højeste solvensprocenter. Andelskassen har med sit lokalkendskab kunnet finansiere tiltag, som andre pengeinstitutter ikke ville røre ved, og har kunnet sponsorere små foreninger, som ellers ville have svært ved at finde penge. Med ændringen af foliorammen bliver det sværere at konsolidere sig, og andelskassen bliver derfor også mindre stærk finansielt.

De penge, der nu skal gå til renter, skal Jan Kirkensgaard ud at finde andre steder. De skulle ellers have gået til ansættelsen af en ekstra medarbejder, og spørgsmålet er nu, om det er bemandingen eller sponsorater til lokalsamfundet, der må holde for.

- Jeg har læst, at den nye regering vil styrke lokalsamfundene. Hvis vi dør i det her, bliver der færre synergier og mindre penge i lokalbefolkningen, vurderer Jan Kirkensgaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce