Annonce
Erhverv

Nationalbanken udsætter opsvinget

Danmarks Nationalbank sænker forventningen til væksten i år, men ser til gengæld lysere på den økonomisk aktivitet i 2015.

Nationalbanken sænker forventningen til væksten i 2014, men hæver forventningen til næste år.

I 2014 regner nationalbankdirektør Lars Rohde og hans kolleger, at dansk økonomi vil vokse med 1,4 procent. Det er 0,1 procentpoint mindre end anslået ved seneste prognose i december.

Til gengæld hæves forventningen til væksten i 2015 tilsvarende til 1,7 procent. I 2016 regner Nationalbanken med en økonomisk vækst på 1,9 procent.

»Der er fremgang i den økonomiske aktivitet i Danmark. ledigheden er faldende, og beskæftigelsen er stigende, primært drevet af den private sektor. det private forbrug har endnu ikke løftet sig, men ventes i de kommende år at vokse moderat,« skriver Nationalbanken i kvartalsoversigten for første kvartal, som er udsendt tirsdag formiddag.

Noget af det, der holder opsvinget tilbage, er det lave privatforbrug. Faktisk lå det fuldstændig fladt med en udvikling på 0,0 procent i 2013. I år forventer Nationalbanken, at forbrugerne så småt får købelysten tilbage, så privatforbruget stiger med 1,4 procent, men først næste år kommer der for alvor gang i det med en stigning på to procent.

Nationalbanken er særligt bekymret over den høje gældsætning blandt danskerne, fordi den øger, ubalancerne i økonomien både i opgangs- og nedgangstider.

»Høje belåningsgrader forstærker således konjunkturbevægelserne i dansk økonomi. det er derfor centralt med en mere stabil udvikling i boligpriserne, der også har afgørende betydning for boligbyggeriet og boligformuen og dermed for det private forbrug. det understreger betydningen af at retablere sammenhængen mellem boligernes værdi og boligbeskatningen,« skriver Nationalbanken, og kommer med en løftet pegefinger til banker. og realkreditinstitutter.

»Samtidig bør de enkelte finansielle institutioner i egen interesse være forsigtige og ikke gå til grænserne i lovgivningen. det kan mindske risikoen for, at boligkøbere sætter sig dyrt med ingen eller svag egenkapital,« skriver Nationalbanken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce