Annonce
Tønder

Nationalpark Magasin sætter fokus på Rømøs historie og tre fortabte kunstnere

De tre københavnsk kunstnere Ellen Birgitte, Nana Francisca og Alexandra Buhl, har bevæget sig rundt ved Vadehavet og marsken, som de ikke kan undvære. Foto: Nationalpark Magasin/Alexandra Buhl

Det nyeste nummer af Nationalpark Vadehavets magasin er på gaden. Her kan du læse om vadehavskultur, Rømøs geologiske historie og tre kunstnere, der er blevet afhængige af marsk og vadehav.

Rømø/Tønder: Der er en særlig kraft i vadehavsområdet. Ikke alene er naturen stærk og altid nærværende, også turisternes fascination kan virke overvældende. Og netop overvældende er den nye indgang til nationalpark Vadehavet "Ankomst til Verdensarv og Nationalpark Vadehavet", der for få uger siden blev indviet i strid vestenvind.

Indgangsportalen, der ligger ved opkørslen til Rømødæmningen på fastlandssiden, skal vise områdets storhed og give et indblik i Vadehavet og marsken.

Oplysningen om indkomstportalen kan man læse i det nyeste nummer af Nationalpark Magasin, som er spækfyldt med artikler og flotte fotografier fra Vadehavet og marsken.

Annonce

Trio udstiller i Slotsfeltladen

Gennem et år har tre københavnske kunstnere brugt video, lyd og musik til at undersøge menneskets møde med Vadehavet, som led i kunstprojektet Inseparable Together.Den 14. juli kl. 14.30 præsenteres værkerne med fernisering og koncert for publikum i Slotfeltladen i Møgeltønder.

Udstillingen i Slotfeltladen er den første i en række udstillinger i det danske vadehavsområde.

Ved åbningen uropfører den internationalt anerkendte violinist Christine Pryn komponist Ellen Birgitte Rasmussens to vadehavsduetter, Tidevand og Reliquiae Aestus.

Udstillingen kan opleves frem til den 28. juli.

Der er gratis adgang for alle i Slotfeltladen.

Man kan også i magasinet set billedet her fra august sidste år, som er taget undervejs til den ubeboede ø Langli, der ligger i Ho Bugt. Foto: Nationalpark Magasin/Robert Attermann/Red Star

10.000-års historie

Magasinet kan denne gang også fortælle den spændende historie om Rømø og øens geologiske historie, der strækker sig 10.000 år tilbage i historien. Læserne kan blandt andet læse om, hvordan storme og en voldsom tsunami har været med til at præge øens udvikling.

Magasinet byder også på fortællingen om de tre københavnske kunstnere, Ellen Birgitte, Nana Francisca og Alexandra Buhl, der er blevet så afhængige af natur, marsk og vadehav, at de gang på gang vender tilbage efter deres første besøg.

Opholdet for trioen er blevet en skelsættende rejse, som har ført dem tilbage - ikke i tid, men til naturen. En af kunstnerne fortæller i magasinet om mødet med Vadehavet og om det øjeblik, hvor man som menneske bliver bevidst om, at vi og naturen hører uadskilleligt sammen.

Tøndermarsken by-night. Sådan hedder billedet, der er taget af Tøndermarsk Initiativets pressemedarbejder og tidligere fotochef på JydskeVestkysten. Foto: Nationalpark Magasin/Ulrik Pedersen/Tøndermarsk Initiativet

Stille puls

I magasinet kan man også læse om vandring i Tøndermarsken. Om hverdagens stille puls og de mange nuancer i naturen, i vejret og i årstiderne, der er Tøndermarskens hovedattraktion.

I marsken er der plads til store armbevægelser og plads til at ånde - og snart bliver området endnu mere tilgængeligt - mens byer, seværdigheder og ruter og stier i landskabet undergår en nænsom forvandling.

Nationalpark Magasin er på 84 sider og distribueres primært gennem de lokale partnere, og det kan også fås gratis på bibliotekerne i de fire vadehavskommuner.

De tre københavnsk kunstnere Ellen Birgitte, Nana Francisca og Alexandra Buhl, åbner udstilling i Slotsfeltladen den 14. juli med fernisering og koncert. Foto: Nationalpark Magasin/Alexandra Buhl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce