Annonce
Esbjerg

Nationalpark Vadehavet indleder stort naturgenopretningsprojekt på Mandø

Oversvømmede enge er ikke populært hos landbruget, men i naturområder som på Mandø er det en nødvendighed for at styrke bl.a. de stærkt truede engfugle, der netop søger oversvømmede enge til fødesøgning. Det nye naturgenopretningsprojekt på den sydlige del af Mandø skal netop skabe disse betingelser. Foto: John Frikke
En aftale mellem Nationalpark Vadehavet og fire private lodsejere på Mandø betyder, at man nu indleder et stort naturgenopretningsprojekt på den sydlige del af Vadehavsøen.

Mandø: En aftale med fire private lodsejere på Mandø betyder, at Nationalpark Vadehavet nu kan indlede et større naturgenopretningsprojekt på den sydlige del af øen.

Her skal tre tidligere klæggravssøer ændres, så de får flade og varierede bredzoner og øer, som er langt mere egnede som fødesøgningsområder og ynglepladser for de karakteristiske engfugle på øen. Genopretningen består også i fjernelse af de buske og tagrørsbræmmer, som omkranser søerne. Herved får vigtige fuglearter som stor kobbersneppe, klyde og brushane bedre udsyn til omgivelserne og en langt bedre adgang til de livgivende søbredder. Udsynet er vigtigt for fuglene, og giver dem mere sikkerhed i forhold til både firbenede og vingede rovdyr, som måtte nærme sig.

De tre klæggravssøer ligger i Gl. Mandø Kog og to mindre i Mandø Bykog.

Annonce
Tre tidligere klæggravssøer på den sydlige del af Mandø skal nu naturgenoprettes, så de kan blive et paradis for især engfuglene på Mandø. Arbejdet med at skabe åbne vandflader er netop indledt i Mandø Bykog og Gl. Mandø Kog. Nationalpark Vadehavet og fire private lodsejere har fået økonomisk støtte fra Markus jebsens Naturpulje tilprojektet. Foto: John Frikke

Flere parter

En anden del af samarbejdet på de private jorder, som ikke er med i det store Naturprojekt Mandø, der er igangsat af Den Danske Naturfond, resulterer også i, at der graves seks fladvandede, 500–700 kvadratmeter store vandhuller i engene. Disse såkaldte "bekkasinskrab" skal ud over at give de ynglende vadefugle bedre forhold om foråret også tjene som nye ynglepladser for den sjældne strandtudse, som også findes på Mandø.

Naturgenopretningsprojektet er kommet i hus via et samarbejde med flere parter. Nationalparken har sørget for aftalerne med lodsejerne og projektbeskrivelsen, firmaet Ravnhøj Consult står for ansøgninger og tilsyn med gravearbejdet mens en privat fond, Markus Jebsens Naturpulje, betaler hovedparten af det gode "sammenskudsgilde".

De lavvandede vandhuller etableres i lavninger i engene, og det vigtige er, at der vil stå vand i dem til ud på foråret. De tiltrækker engfugle som raste- og badepladser, men især som fødesøgningsområder i yngletiden. Foto: John Frikke
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce