Annonce
Varde

Nationalparkdag set fra Varde Å

Æ Skiw med gæster på Varde Å. Foto: PR

Varde: Det er Nationalparkdag søndag 26. maj, og lokalt kan du opleve Nationalpark Vadehavet fra en side, som kun få har prøvet.

Varde Kommune deltager altid i begivenheden, som plejer at være et tilløbsstykke. I år byder NaturKulturVarde op til en anderledes oplevelse med fokus på det område af nationalparken, der ligger længst væk fra Vadehavet.

- Nationalparken strækker sig faktisk op ad Varde Å og helt ind til hjertet af Varde. Det er noget særligt, at Varde Å er ureguleret, og naturen og historierne, som deltagerne på turen kommer til at bevæge sig i, er virkelig interessant, siger Lasse Frøkjær Madsen, teamleder i NaturKulturVarde.

Varde Å skal opleves fra vandet, og derfor tilbydes der fire guidede ture på Æ´ Skiw. Turene er gratis, men kræver telefonisk tilmelding.

Æ´ Skiw er overdækket, men ellers sidder man i det fri. Derfor er påklædning efter vejret en god idé.

Turene starter fra Janderup Ladeplads klokken 10, 11.30, 13 og 14.30, og de varer en time.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce