Annonce
Esbjerg

Nationalparken blev fejret ved St. Darum: Naturen er en vigtig del af vores identitet

Helle Ertmann stod bag disken med kaffekrus og nybagte muffins, da Nationalpark Vadehavets 10-års fødselsdag lørdag blev fejret ved Sneum Sluse. Foto: Mark Hede
Lørdag var der kaffe, kage, hyggesnak og vadehavsidyl, da hundredvis af indbyggere fra St. Darum i løbet af dagen fejrede Nationalpark Vadehavets 10-års fødselsdag. I begyndelsen var der mange skeptikere, men nationalparken har med tiden vist sig at blive en kæmpegevinst for St. Darum, der er uløseligt forbundet med den unikke natur.
Annonce

St. Darum: Solen, den blå himmel og skyerne spejler sig i Vadehavet, der ligger helt stille. En fugleflok flyver tæt på vandet og helt nede ved vandet går en far og søn sig en tur. Der er helt stille. Men lige bag diget kan man høre både sniksnak og kaffeslubren.

Det virker til, at guderne, eller hvad man nu tror på, synes, at det der med Nationalpark Vadehavet er en god idé. I hvert fald var det en både smuk, klar og solrig dag, da flere af indbyggerne i St. Darum lørdag fejrede nationalparkens 10-års fødselsdag ved Sneum Sluse.

I løbet af dagen strømmede gæsterne til for at få et stykke kage og en snak om den unikke natur, der ligger lige i landsbyens baghave. En af dem, der stod bag arrangementet, var Helle Ertmann, der er formand for Darum Lokalråd. Hun var glad for at så mange var dukket op.

- Naturen betyder virkelig meget for os herude. Vi bor jo lige midt i den og er på mange måder også selv en del af den. Og jeg tror, det er derfor folk bakker op. Det er en del af vores fællesskab som by, og det vil man gerne værne om, tror jeg.

Annonce

Stolthed

Dagen blev også brugt på at skabe opmærksomhed omkring et nyt projekt ved Sneum Sluse, der skal gøre området endnu mere attraktivt at besøge. Det vil man gøre ved at lave et madpakkehus, shelters, en stormflodsøjle og en flydebro.

- Vi vil jo rigtigt gerne dele nationalparken med andre og vise vores smukke og unikke natur frem. Derfor håber vi, at vi kan få lov til at få projektet gennemført, siger hun om projektet, der lige nu er i konflikt med Naturfredningsforeningen, siger Helle Ertmann.


Naturen betyder virkelig meget for os herude. Vi bor jo lige midt i den og er på mange måder også selv en del af den. Og jeg tror, det er derfor folk bakker op. Det er en del af vores fællesskab som by, og det vil man gerne værne om, tror jeg.

Helle Ertmann


En af de gæster fra St. Darum, der lørdag var på besøg, var Elisabeth Rasmussen, der også sidder med i Darum Vadehavsgruppe. Hun fortæller, at St. Darum nu opfatter sig selv som en Vadehavs-landsby.

- Vi er meget stolte over naturen og Vadehavet her. At folk vil komme langvejs fra for at se vores område. Det er da stort. For det er en meget stor del af vores bevidsthed, at vi bor, hvor vi gør. Vi har taget det på os, og vi står ved, at vi er forbundet med Vadehavet, siger hun.

Projektgruppen

Sneum Sluse er udpeget til at være et af Nationalparkens velkomststeder, og bag fejringen står arbejdsgruppen Projekt Sneum Sluse.

Projektet er et samarbejde på tværs af sognene Sneum-Tjæreborg og Darum, der har marsken ved Sneum Enge tilfælles. Ud over mange besøgende fra Darum var der også mange gæster fra Tjæreborg, blandt andet digegreve Flemming Storgaard, der også er formand for Darum-Tjæreborg Digelag og Sneum-Tjæreborg Lokalråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce