Annonce
Sønderborg

Nationalsymbol fejrede 100 år under dansk flag

Danske Soldaterforeningers Landsraads præsident, Christian Arildsen, holdt tale i anledning af jubilæet. Foto: André Thorup
I år er det 100 år siden, de danske soldaterforeninger købte Dybbøl Mølle. Det blev lørdag fejret af en mindre flok mennesker på Dybbøl Banke.
Annonce

Dybbøl: Tvende gange skudt i grus. Atter rejst som møllehus. Vogter for et mindebo. Selv en bavta, dansk og tro.

Sådan skrev den islandske præst Thordur Thomasson om Danmarks nationalsymbol Dybbøl Mølle, som er blevet ødelagt i to krige. Lørdag blev det fejret, at det er 100 år siden, at de danske soldaterforeninger købte møllen og oprettede Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle.

- Jeg er lykkelig over, at vi kan fejre Dybbøl Mølle i dag. Vi fejrer også, at møllen har været gennem en kæmpe renovering, og jeg er ufatteligt glad for resultatet, sagde Jens Peter Rasmussen, der er formand for møllens bestyrelse.

Dybbøl Mølle var sidste år gennem den største renovering i møllens historie. Møllen fik blandt andet udskiftet vingerne.

Annonce

Symbol på udholdenhed

Danske Soldaterforeningers Landsraads præsident, Christian Arildsen, så Dybbøl Mølle for første gang som barn på en kombineret tur til Legeland og det sønderjyske.

- Dybbøl Mølle er et symbol på, hvad vi vil kæmpe for. Et symbol på vores forsvarsvilje, udholdenhed og danskhed. Derfor støtter soldaterforeningerne fortsat møllen. Møllen tæller som ét af de steder i Danmark, man skal se som Skagen, Jellingestenene, Den Lille Havfrue og Legoland, sagde Christan Arildsen i sin tale til de fremmødte.


Minderne her på Dybbøl Banke er dyre, tragiske og ydmygende. Her er nationalromantik og dystre minder.

Bertel Haarder


Annonce

Tragiske minder

Også folketingspolitiker Bertel Haarder (V) var indbudt til 100-års-fejringen.

- Minderne her på Dybbøl Banke er dyre, tragiske og ydmygende. Her er nationalromantik og dystre minder. Vi skal ikke glemme de danske soldaterforeninger, der købte og oprettede Den Selvejende institution Dybbøl Mølle, sagde Bertel Haarder.

I mange år stod der også et andet symbol på Dybbøl Banke, Düppel Denkmal, som blev sat op af preusserne efter krigen 1864. Det 24 meter høje monument blev betraget som et sejrsmonument, og det blev sprængt i stykker i 1945.

- Vi ville i dag have bevaret sådan et symbol. For det repræsenterer vores historie. Vi skal passe på vores histoire og sikre, at folk lærer af den. Derfor ville så hæsligt et monument være blevet bevaret i dag, sagde Bertel Haarder.

Annonce

Ønske om årlig støtte

Institutionen Dybbøl Mølle har gennem årene haft problemer med at få økonomien til at hænge sammen, når der skulle laves større arbejder på møllen. Derfor ønsker institutionen at komme på finansloven med en støtte på 400.000 kroner i året.

- Dybbøl Mølle skal selvfølgelig på finansloven. Det koster en tiendedel af Fregatten Jylland. Det er jo nærmest gratis, konkluderes Bertel Haarder i sin tale.

Annonce

Familierne på Dybbøl

Dybbøl Mølle Blev bygget i 1744 som træmølle, og den blev drevet som erhverv frem til 1984. Møllen brændte omkring år 1800 og igen i 1935. Møllen blev bombet både i første og anden slesvigske krig i 1849 og 1864.

En helt ny udstilling om familierne på møllen blev lørdag åbnet af Bertel Haarder.

- Dybbøl Mølle er ikke kun et vigtigt symbol, den har også været en virksomhed for familier. Hvordan var det at bo sådan et sted? Det sætter den nye udstilling fokus på, sagde historiker Ditte Kock, der har stået for udstillingen.

Dybbøl Mølle er en del politikernes sommerpakke, og der er derfor frem til den 9. august halv pris på entreen til møllen. Det koster derfor mellem 12,5 og 25 kroner at komme ind og se Danmarks nationalsymbol og den nye udstilling.

Bertel Haarder klipper snoren til den nye udstilling, mens Dybbøl Mølles formand, Jens Peter Rasmussen, ser på. Foto: André Thorup
En lille kreds var indbudt til fejringen. Blandt andre Christina Clausen, til venstre, som repræsentant for Fabrikant Mads Clausens Fond, der har støttet renoveringen af møllen. Foto: André Thorup
Claus Phil Christensen, til venstre, og møllebygger Morten Petersen fra Avnbøl, i midten, har stået i spidsen for renoveringen af møllen. Foto: André Thorup
Bertel Haarder sagde, han går ind for at få møllen på finansloven. Foto: André Thorup
I møllens nye udstilling kan man se den kiste, som møllens første ejer havde fyldt med sølvmønter. Dem brugte han på Dybbøl Mølle, siger myten. Foto: Katrine Lund Walsted
Ditte Kock fra historiecentret fortæller om Düppel Denkmal, som blev sprunget i lufteni maj 1945 og gravet ned. Bag hende ses det eneste, der er bevaret af preussernes sejrsmonument. Foto: Katrine Lund Walsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce