Annonce
Udland

Nato-chefen til Macron: EU kan ikke forsvare Europa

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
80 procent af pengene, der bruges i Nato efter brexit, bruges uden for Europa, konstaterer Jens Stoltenberg.

Turen går til Paris i næste uge for Natos generalsekretær, Jens Stolenberg, som mener, at det er på tide at dele lidt fakta med præsidenten for forsvarsalliancens i øjeblikket nok mest oprørske medlem.

- Mit budskab er, at Nato tilpasser sig. Nato gør mere sammen, end vi har gjort i årtier. USA forlader ikke Europa. USA øger sin militære tilstedeværelse med soldater, øvelser og investeringer, siger Stoltenberg.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har argumenteret for, at Europa skal opbygge en egen hær. Europa skal kunne forsvare sig selv.

Macron finder det nødvendigt i en tid, hvor man ikke ved, om man kan stole på Nato, og hvor der ifølge ham hersker et totalt fravær af strategisk samarbejde i forsvarsalliancen.

Men glem det, hr. præsident, lyder budskabet fra Natos chef.

- Vi må forstå, at EU - specielt efter brexit - ikke kan forsvare Europa. 80 procent af Natos forsvarsudgifter stammer fra ikke-europæiske allierede, siger Jens Stoltenberg.

Generalsekretæren taler tirsdag i anledning af et udenrigsministermøde i Nato onsdag i Bruxelles.

Her skal de 29 medlemmers ministre igen tale om blandt andet byrdefordelingen, som Frankrigs præsident også har kritiseret.

Billedet, som Macron har tegnet af, at USA under præsident Donald Trump svigter Europa, er fundamentalt forkert, mener generalsekretæren.

- Der er intet modsætningsforhold mellem europæisk sammenhold og transatlantisk sammenhold. Vi har faktisk brug for mere europæisk engagement på forsvarsområdet.

Men der findes ifølge Stoltenberg ikke noget alternativ. Der er ikke noget, der kan erstatte Nato.

- Det transatlantiske bånd er fortsat vitalt for vores sikkerhed. Den ultimative garanti for vores sikkerhed er Natos atomafskrækkelse. Det er noget, vi har sammen, siger generalsekretæren.

Efter nordmandens pressekonference forsikrer USA's ambassadør i Nato, Kay Bailey Hutchison, at USA står last og brast med Europa. USA står bag Natos artikel 5, der er alliancens musketered.

- Du kan regne med én ting, og det er, at artikel 5 er intakt. Det har præsidenten understreget, og det har alle amerikanske ministre her sagt, siger Hutchison.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce