Annonce
Udland

Nato trækker en del soldater ud af Irak midlertidigt

François Lenoir/Reuters

Tilbagetrækningen sker af hensynet til sikkerheden for alliancens, siger en Nato-kilde.

Nato flytter en del medlemmer af dets styrker i Irak ud af landet af sikkerhedshensyn, siger en kilde i alliancen til AFP.

- Der er tale om en midlertidig tilbagetrækning, men sikkerheden for vores personel har altafgørende betydning, siger Nato-kilden.

Det sker samtidig med, at Nato har indstillet sin træningsmission i Irak.

– Vi suspenderer aktiviteterne nu på grund af sikkerhedssituationen i Irak, sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som mandag understregede, at Nato-landene på et møde i Bruxelles gav deres fulde støtte til alliancens kamp mod IS i Irak.

På hastemødet begrundede og forklarede USA ifølge Stoltenberg hvorfor det rettede et angreb mod den magtfulde iranske general Qasem Soleimani.

Qasem Soleimani blev den 3. januar dræbt ved et amerikansk droneangreb i Irak.

Et brev fra en ledende amerikansk general skabte mandag stor forvirring om de amerikanske styrker i Irak - for øjeblikket 5000. Brevet, som var et udkast, omhandlede kun øget bevægelse blandt Nato-styrkerne, men var formuleret flertydigt, og flere førende medier skrev om en forestående tilbagetrækning fra Irak.

USA's forsvarsminister, Mark Esper, fastslog efter flere timers usikkerhed, at USA ikke har nogen planer om at trække sig ud af Irak.

- Der er ikke taget nogen beslutninger om at forlade Irak. Punktum, sagde Mark Esper.

Ifølge Mark Milley, stabschef for USA's væbnede styrker, var brevet ægte, men det var en fejl, at det blev sendt.

- Det er dårligt formuleret og antyder en tilbagetrækning. Det er ikke realiteten. Det var en fejl, en ærlig fejl, en kladde til et usigneret brev, fordi vi flytter styrker rundt, sagde han til journalister ifølge AFP og Reuters.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce