Annonce
Udland

Nato vender blikket mod rummet - vil styrke sit forsvar

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Nato vil anerkende rummet som "operationelt domæne" på linje med land, vand, luft og cyberspace.

Forsvarsalliancen Nato retter nu også blikket mod rummet.

I dag har land, vand, luft og cyberspace været steder, som kunne betragtes som en kampplads - men nu vil rummet også være i fokus.

Det fortalte Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde tirsdag. Nato-landenes udenrigsministre ventes at godkende beslutningen onsdag.

- I en hurtigt udviklende verden fortsætter Nato med at tilpasse sig for at stå over for strategiske udfordringer. Og i morgen vil vi tage et andet vigtigt skridt.

- Jeg forventer, at ministrene vil være enige om at anerkende rummet som et operationelt domæne - på linje med luft, land, vand og cyberspace, sagde han.

Omkring halvdelen af de 2000 satellitter, der kredser rundt om jorden, tilhører Nato-lande, fortæller generalsekretæren.

- Så at anerkende rummet som operationelt domæne vil være et klart signal om, at vi fortsætter med at styrke vores forsvar og afskrækkelse på alle områder, siger Stoltenberg.

Han afviser samtidig, at Nato ønsker at sende våben ud i rummet. Nato vil overholde de internationale love.

- Nato har ingen intentioner om at sætte våben ud i rummet, sagde Stoltenberg.

Men et angreb på et Nato-lands satellit kan være en "provokation, som er nødt til at blive adresseret," lød det fra den amerikanske Nato-ambassadør, Kay Bailey Hutcinson ifølge nyhedsbureauet dpa.

Natos artikel 5, som er alliancens musketered, siger, at hvis et medlemsland angribes, skal det betragtes som et angreb på dem alle. Men den har kun været i brug én gang - efter angrebet 11. september 2001 i USA.

Ifølge den amerikanske Nato-ambassadør vil et satellitangreb ikke svare til at invadere et land, men en indtrængen i et kommunikationsnetværk kan lede til en konflikt.

- Det vil helt sikkert være et anliggende, som der vil blive kigget på i fremtiden, udtaler Kay Bailey Hutcinson ifølge dpa.

Hun understreger samtidig, at formålet med at udvide Natos fokus til rummet er afskrækkelse og forsvar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce