Annonce
Danmark

Natrestauranter: Stop alkohol til unge under 18 år

Når unge har festet i gaderne, ligger der tit glas og emballage næste dag, siger Horesta, der er enig med spiritusbranchens organisation, VSOD, i, at det ville være en god idé at forbyde alt salg af alkohol til unge under 18. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Det går ud over nattelivets beværtninger, når 16-årige slingrer rundt i gaderne med alkohol, de har købt i døgnkiosker og butikker, mener brancheforeningen Horesta.

Sundhed: Spiritusbranchen har meldt klart ud: Det skal være forbudt for unge på 16 og 17 år at købe alkohol. Det er nattelivets restauranter, barer og diskoteker i brancheforeningen Horesta enige i. Der skal bremses op for de yngstes lovlige druk:

- Det er et stort problem i København og andre store byer som Aarhus, Odense og Esbjerg, at unge på 16 og 17 år drikker, larmer og smadrer glas i gaderne, siger Jesper Bengtson, der er sekretariatschef for Horesta Natteliv.

Han er også chef for Horestas regionale enheder og er dermed tæt på, når natrestauranterne, kommunerne og politiet i bevillingsnævnene udstikker rammer for et festligt natteliv, der ikke generer naboerne og de handlende.

- Det er et fint samarbejde, men problemet med de unges druk kan man ikke regulere lokalt, for det er jo fuldt lovligt, at unge på 16 og 17 år køber alkohol i kioskerne og holder fest i gaderne. Og politiet har ikke ressourcerne til at holde orden i gaderne. Vi bliver simpelthen nødt til at få hjælp fra politikerne i Folketinget, siger Jesper Bengtson.

Annonce

Det siger loven

Unge på 16 og 17 år må købe alkohol med en styrke på under 16,5 procent i butikkerne. Men ikke på barer, diskoteker m.v. Her siger restaurationsloven: "På serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere ... stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år".

Unfair konkurrence

Derfor ser Horesta gerne, at alkohol forbeholdes voksne mennesker over 18 år også i butikkerne. Det er allerede tilfældet i restauranter, barer og diskoteker, for her gælder restaurationsloven.

- Det er stærkt konkurrenceforvridende, at vi holder lovens regler på restauranterne og ikke serverer alkohol til unge under 18. Samtidig kan de samme unge købe alkohol i en døgnkiosk hele natten og feste på gaden, siger Jesper Bengtson.

Han oplever også, at det i nogen grad er Horestas medlemmer, der får balladen, når gaden flyder med emballage og knust glas næste morgen:

- Vi rydder op

- Nattelivsvirksomheder går ofte længere, end de skal og er forpligtet til, når det kommer til at tage ansvar. Og det gør de, fordi det i sidste ende er deres virksomhed, som betaler prisen for beboernes frustrationer over nattens gæster. Mange af vores medlemsvirksomheder klarer en stor del af oprydningen for at bevare et godt forhold til naboerne. Desuden investerer de i at skabe ansvarlige rammer for de unges fest - selvfølgelig uden alkohol, siger Jesper Bengtson.

Hvis ikke der kan opnås politisk opbakning til at stoppe salg af alkohol til unge under 18 fra butikkerne, har Horesta en anden idé:

- Man kunne overveje en tidsbegrænsning, så butikkerne ikke måtte sælge spiritus efter klokken 18, siger, foreslår Jesper Bengtson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce