Annonce
Esbjerg

Natteravne skal gøre Fanø mere tryg

Natteravnene på Fanø debuterer fredag den 12. april, hvor også natteravne fra Varde vil deltage. Genrefoto

Fanø: En gruppe på Fanø har startet en lokalafdeling af natteravne op på øen, og de viser deres gule jakker for første gang fredag den 12. april. Deres ambition er at være synlige blandt øens unge, så netop de kan færdes trygt på Fanø.

Ny Weisser Øhlenschlager, der er talsperson for lokalafdelingen fortæller, at de har oplevet stor opbakning, og at en del har meldt sig som frivillig og deltaget i kurser for at lære rollen som natteravn.

- Det er vigtigt for os at sætte fokus på, hvad vores rolle som natteravne er. Vi skaber tryghed for de unge, men vi er ikke et vagtværn. Vi er der, hvis de unge har brug for os, men det er ikke vores opgave at holde opsyn med de unge og afgive rapport til mor og far, siger natteravn Ny Weisser Øhlenschlager.

Foreningen blev stiftet den 11. marts.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce