Annonce
Esbjerg

Naturcenter fik historisk blåstempling: Fanøs natur-fyrtårn i klitterne er rykket stort skridt nærmere

Lycium vist i projektmaterialet fra arkitektfirmaet BIGs visulaisering.  Illustration: BIG
Et overvældende flertal af politikere på Fanø bakker op om det videre arbejde med skabelsen af et gigantisk arkitekttegnet naturformidlingscentet, Lycium, i klitterne klos op ad stranden ved Fanø bad.
Annonce

Fanø: Fanøs politikerne er klar til at arbejde videre for at få det spektakulære naturcenter, Lycium, placeret i første klitrække ved Fanø Bad.

Men under forudsætning af, at alle regler og lovgivning overholdes.

Ti ud af 11 byrådspolitikere bakker nu officielt op om det videre arbejde med det 70 millioner kroner dyre naturformidlingscenter tegnet af arkitektfirmaet BIG efter idé af advokat Steen Lassen.

SF'eren Karen Jeppesen er eneste modstander af, at der arbejdes videre med projektet i et Natura 2000-beskyttet klitområde med sårbar natur og dyrearter.


Jeg synes, vi er privilegerede ved, at nogen vil skabe et sådan projekt.

Sofie Valbjørn (Alternativet), borgmester


Flere politikere er dog betænkelige ved, at den lille ø-kommune kan komme til at hænge på en stor regning til driften, hvis projektet lider økonomisk skibbrud.

- Det er helt fair at være bekymret og have forbehold. Vi skal være tydelige med, at Lycium skal være økonomisk bæredygtigt, så det ikke bliver en byrde for Fanø Kommune. Og det kan meget vel vise sig, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre at bygge Lycium i et Natura 2000-beskyttet område, sagde borgmester Sofie Valbjørn, da politikerne ved mandag aftens byrådsmøde gav et afgørende første historisk stempel på, at der kan arbejdes videre med de store planer.

- Jeg synes, vi er privilegerede ved, at nogen vil skabe et sådan projekt. Men vi skal have fokus på, hvordan vi sikrer naturen på Fanø, fortsatte borgmesteren.

Annonce

Brevet er en ommer

Til gengæld var politikerne også enige om, at et planlagt brev, hvor Esbjerg og Fanøs borgmestre skulle være med at ønske et møde med miljøminister Lea Wermelin (S) var forfejlet. Brevet har flere gange været sat på dagsordenen i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.

- Men politikerne i Esbjerg skal selvfølgelig ikke behandle sager, der foregår på Fanø.. Forvaltningen i Esbjerg skal arbejde med sager fra Fanø som følge af vores kommunesamarbejde, men det skal politikerne ikke, og sagen om brevet vil ikke blive behandlet politisk i Esbjerg, fortalte Sofie Valbjørn.

Byrådsflertallet - på Fanø - sendte dermed brevet tilbage til Fanøs forvaltning, for at fagfolkene kan omformulere brevet - og Esbjerg borgmester bliver ikke medunderskriver.

- Det er relevant at gå i dialog med ministeren om projektet, sagde borgmester Sofie Valbjørn, der understregede, at det er nødvendigt med en dispensation fra EU's Natura 2000-beskyttelse af klitområdet. Det kan kun ske, hvis projektet har stor samfundsmæssig værdi.

- Når vi beder om så omfattende en dispensation, er det godt at præsentere det for ministeren og få en dialog med hendes folk, Måske mener ministeren ikke, at der er mulighed for dispensation, og så  er der ingen grund til at gå videre, fortsatte hun.

Annonce

Økonomi og natur

SF's Karen Jeppesen fandt det forkert at henvende sig til ministeren, og hun vil ikke være med til, at man vil bygger i et område med klitfredning, landskabsbekyttelse  og Natura 2000.

- Jeg kan ikke være med til at arbejde videre med Lycium., sagde hun.

Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste er for Lycium: - Vi er for, men skeptiske. Det er vigtigt at det er bæredygtigt i materialer og økonomi - det skal hvile i sig selv. Fanø Kommune vil ikke kunne understøtte et sådan projekt, hvis økonomien begynder at skride.

Marius Nielsen (V) betegner Lycium som alletiders projekt, som kan komme til at betyde meget for Fanøs økonomi.

Johan Brink Jensen (S): - Ingen kommuner vil sige nej til sådan et projekt. Jeg kan ikke se, at den klit indeholder natur eller dyrearter, der skal beskyttes-

Christian Lorenzen (K): I den rigtige form vil centret  tilføre noget til Fanø.

Han fandt at brevet til ministeren, der rummer et ønske om at "forventningsafstemme", ville gå adskillige skridt for langt.

Niels Heinel (Miljølisten) så langsigtet på projektet og kunne støtte projektet i sin forfase og forudsatte at al lovgivning blev opfyldt.

Dennis Feldberg (V) ser Lycium som et fyrtårn for Fanø og synes, det vil komme til at ligge ganske udmærket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce