Annonce
Varde

Naturen er fortsat det vigtigste trækplaster – ikke maden

Naturen ved Skallingen og Ho scorer topkarakter hos turisterne i forhold til resten af landet i ny turistundersøgelse. Arkivfoto: John Randeris
Når turisterne vælger kystdestinationerne i Varde Kommune, så kommer de på grund af naturen. Derfor skal turistudviklingen koncentrere sig nogle få steder ifølge Dansk Natur & Kyst Turisme.

Varde Kommune: Protesterne mod en øget turisme i eksempelvis Blåvand og Ho er taget til i de senere år. Mange – både lokale, sommerhusejere og turister finder, at naturen må stå for skud i jagten på øget profit, arbejdspladser og skatteindtægter. Borgmester Erik Buhl (V) har flere gange ytret, at det er en svær balancegang.

Som han sagde, i forbindelse med at han i september i fjor modtog 959 underskrifter mod en ønsket hytteby i Ho:

- Hvordan kan vi styre det, vi kan leve af, i det, vi lever i?

Annonce
Spisesteder er ikke et kerneprodukt. Det er et vigtigt produkt, men ikke årsagen til, at vi rejser.

Destinationsudviklingschef Jacob R. Kirkegaard Larsen, Dansk Kyst & Natur Turisme

Naturen trækker

Den årlige og samlede turistomsætning i Varde Kommune er på knap fire milliarder kroner. Og det er ikke overraskende naturen, som er årsagen til, at turisterne kommer til Varde Kommune. Det viser den seneste tilfredshedsundersøgelse fra Dansk Kyst & Natur Turisme endnu engang.

- Vi skal koncentrere udviklingen, så vi kan friholde naturen, som er årsagen til, at folk kommer, siger destinationsudviklingschef Jacob R. Kirkegaard Larsen fra Dansk Kyst & Natur Turisme.

En udmelding, som er diametralt modsat af det, som Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, tidligere har ytret. Han har talt for at sprede turismen mere i Varde Kommune, så der skabes en bedre balance.

- Det er det, vi skal have en diskussion om. Blandt andet om Ho, siger Erik Buhl.

Diskussionen skal komme i forbindelse med noget kedeligt som en kommuneplan, hvor byrådet udlægger områder for fremtiden til feriecentre, sommerhuse, hoteller og hyttebyer. Det er den eneste måde at styre udviklingen på og samtidig en forventningsafstemning over for lokalbefolkningen.

Netop Ho, hvor der er ønske om både en stor hytteby og et golfhotel, scorer så absolut højest i undersøgelsen på vurderingen og tilfredsheden med naturoplevelsen i forhold til resten af hele landet.

En hotdog, tak!

De senere år har turistorganisationerne brugt mange ressourcer på at skabe fokus på bedre spisesteder og gourmetoplevelser. Men det giver grundlæggende ikke nogen mening og er spild af penge, hvis målet er at få flere turister.

- Spisesteder er ikke et kerneprodukt. Det er et vigtigt produkt, men ikke årsagen til at vi rejser, siger Jacob R. Kirkegaard Larsen, der dog tilføjer Henne Kirkeby Kro som en undtagelse.

Maden er mere en ting til fastholdelse af gæsterne. En del af den samlede oplevelse, som skal få dem til at vende tilbage. Og glem engang imellem det hippe og smarte.

- Mange tyske gæster sætter pris på en hotdog og en softice, siger Jacob R. Kirkegaard Larsen.

Jens Jessens Sande, der ses i baggrunden, er en af mange naturperler i Ho. Området er fuldstændig uberørt. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce