Annonce
Haderslev

Naturen indtog hovedrollen i Vojens

Galloway-køerne er gode for plantelivet i området.Foto: Claus Thorsted
Naturen har fået en overhaling i Vojens. Nye køer blev sat på græs og borgerne fik et gensyn med byens kælkebakke og gravhøj, der nu er fri af den vilde natur.

Vojens: Borgerne i Vojens havde taget efterårsjakken og de terrængående sko på, da resultatet af et naturfornyelsesprojekt endelig stod færdigt.

Søndag middag den 20. oktober var der et væld af nye naturoplevelser i byen.

Nye Galloway-køer blev sat på græs, og borgerne i byen fik et gensyn med byens kælkebakke og gravhøj, der de sidste mange år har været gemt væk af den vilde natur. Forum Vojens har i samarbejde med Haderslev Kommune og Museum Sønderjylland sat projektet i søen. Mere præcist er det i området omkring Odinshøj og Odins sø at projektet har fundet sted.

- Det er smukt at kigge på. Før var det forfærdeligt at se på, siger Johanne Ravnskjær, der er en af de fremmødte og har boet i byen siden slutningen af 90’erne.

Hun var en af de mange borgere i byen, der var mødt talstærkt op, da de nye Galloway-køer skulle på græs.

Annonce
Det er smukt at kigge på. Før var det forfærdeligt at se på.

Johanne Ravnskjær beboer i Vojens.

En træstamme fra bageren

Køerne, der allermest ligner træstammer fra bageren, er ikke bare sat ud for, at borgerne skal have noget at se på. Køerne er nemlig også med til at få flere plantearter til at vokse i området.

- De træder frø ned i jorden med deres hove, når de går rundt i området. Det giver en større diversitet af planter, siger Karl Posselt fra Forum Vojens, der er en af ophavsmændene til projektet.

Når køerne træder frø og pollen godt ned i jordbunden, spirer planterne lettere. De holder også græsset nede, så nye urter kan få lys til at spire frem. Koen er også et effektivt redskab til at bekæmpe kæmpebjørneklo med.

Klar til at sneen kommer

Køerne var kommet succesfuldt ud på det nye græs og var hurtigt begyndt at gumle på de grønne lækkerier. Nu skulle den gamle kælkebakke og gravhøj genindvies. Karl Posselt havde stillet sig op for at introducere de nye områder for borgerne.

- I marts og april måned begyndte kommunen at udtømme skoven. De ’dårlige’ træer blev fjernet, og der blev hegnet. I september var det hele færdigt og klart, sagde Karl Posselt ud til forsamlingen.

Området blev før i tiden brugt som kælkebakke, men blev siden overtaget af den vilde natur. I dag er det endnu en naturplet i ’en grøn by’, som Karl Posselt kalder det.

- Når mine børn kommer hjem, så tænker de, at Vojens er en meget grøn by. Nu har vi endnu en plet, som bliver gjort brugbar, siger han.

Borgerne lyttede interesserede med i Karl Posselts tale med den grønne kælkebakke som bagtæppe.

- Tillykke med stedet. Brug det, og det gælder både børn og voksne. Så er vi klar til at sneen kommer.

Rasmus Skau (th.) fortalte de fremmødte borgere om køernes funktion i området.Foto: Claus Thorsted
De fem Galloway-køer er et effektivt redskab mod den invasive plante kæmpebjørneklo. Foto: Claus Thorsted
Til vinter bliver køerne hentet hjem til Fuglsøgård i Hejsager. Til foråret kommer der dog nye dyr til indhegningen, der på ny kan passe på naturen.Foto: Claus Thorsted
El-scootere og kørestole blev sat på en prøve i det fugtige terræn. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce