Annonce
Sønderborg

Naturen vækker gode minder til live

Naturen med dens dufte, smags- og synsindtryk er værktøjerne, som naturvejleder Martina Pösnecker byder beboerne på kommunens plejecentre og brugerne af daghjemmene på udendørs oplevelser. Foto: Kim Toft Jørgensen
Plejecentrene i Sønderborg Kommune har en naturvejleder. Naturoplevelser, der vækker sanserne, er målet for Martina Pösneckers arbejde med de ældre.

Sønderborg: - Duften af nyslået hø eller en mark, der lige er høstet. Og smagen af timian i brødet eller solmodne jordbær. Det er noget, der får minderne frem og munden på gled hos mange ældre. Det kan også bare være oplevelsen af at være i en skov med høje træer.

Martina Pösnecker står ved grillen og funderer over, hvad det er, der gør hende så glad for sit job.

Hun er ved at tømme grillristen over bålet for grillpølser og hjemmelavede timianbrød. Alle andre end hende er gået inden døre, for nogle kraftige vindpust kommer ind over haven ved Hørup Plejecenter og varsler, at en regnbyge er på vej.

Annonce

Minder vækker sanser

- Når vi er i naturen, kommer samtaleemnerne til os helt af sig selv. Nye oplevelser vækker de gamle minder via sanserne. Vi har aftalt, at vi snart skal på fisketur eller en tur med færgen, for vi har en gammel sømand boende her. Måske bliver det en put and take-sø, så er der lidt bedre chance for fangst, siger Martina.

Aktiviteterne er en kombination af, hvad beboerne gerne vil og kan, og de muligheder, der er. Mølleparkens kolonihave, som alle plejecentre må bruge, er et godt tiltag, og på Guderup Plejecenter er der blandt andet bygget højbede, hvor beboerne nyder at plukke og dufte til krydderurterne.

Mange af plejecentrene har bærbuske og frugttræer, og mange af beboerne og daghjemsbrugerne er husmødre, som gerne vil dele deres gode opskrifter.

Så går snakken, mens der skylles, skrælles, syltes og koges.

Projekt blev permanent

Det vigtige er, at beboerne og daghjemsbrugerne føler sig godt tilpas og får gode oplevelser. De bedste øjeblikke er, når dufte, udsigten, smagen og snakken eller kombinationen af det hele tænder smil og glimt i øjnene.

Sønderborg Kommune oprettede først en projektstilling for en naturvejleder i to år. Da de to år var gået, var beboere og personale så glade for ordningen, at politikerne besluttede at gøre den permanent.

Martina er uddannet biolog med en tillægsuddannelse som naturvejleder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce