Annonce
Kolding

Oplev naturfænomen med amatør-astronomer: Se Merkur passerer hen over solen og stjerneskud i massevis

Aftenhimlen er spændende i de mørke vintermåneder. Det udnytter Geografisk Have til to arrangementer, hvor amatør-astronomer dukker op haven. Arkvifoto: Johan Gadegaard
Geografisk Have og Amatør-Astronomisk Forening arbejder sammen om to arrangementer inden jul, hvor man kan se spændende fænomener på himlen i Geografisk Have

Kolding: Når dagene bliver kortere, er der mere tid til at kigge på stjernerne, når de titter frem i mørket. Det udnytter Geografisk Have til to arrangementer, som laves i et samarbejde med Amatør-Astronomisk Forening, som er en landsdækkende forening med hovedsæde i Kolding.

Samarbejdet betyder, at foreningens medlemmer ved to markante begivenheder vil være til stede i Geografisk Have og hjælpe havens gæster med at se og forstå, hvad der foregår deroppe langt over skyerne.

Første mulighed er mandag den 11. november om eftermiddagen, hvor Merkur passerer hen over solen. Det er en oplevelse, der strækker sig over flere timer fra klokken 13-17. Amatør-Astronomisk Forening medbringer solteleskoper.

Der er gratis entré til haven. Det er en rigtig god idé at have varmt tøj og fodtøj med. Der er mulighed for at købe kaffe/te og andre drikkevarer.

Cirka klokken 15 vil der desuden være et foredrag om Mars og rejsen til Mars ved Karsten Madsen fra Amatør-Astronomisk Forening i havens Væksthus.

Når solen går ned ved godt 16-tiden vil der måske være mulighed for at se Saturn, Venus og Jupiter i solteleskoperne. Det afgøres af vejret, som ikke skal være overskyet.

Annonce

Klart vejr

Hvis det er overskyet de to aftener aflyses arrangementet i haven. Det vil i givet fald blive oplyst på Geografisk Haves facebook-side og hjemmeside.

150 stjerneskud

Næste chance, hvor man virkelig har glæde af mørket, er den 13. december fra klokken cirka 17.

Geminiderne er navnet på en af årets kraftigste og mest intense meteorsværme. Igen står Amatør-Astronomisk Forening parat til at svare på spørgsmål. Netop denne nat har Geminiderne sit maksimum, men er i øvrigt synlig fra den 4. til den 17. december.

Hvis himlen er klar den 13. december, kan man være heldig at se op til 150 stjerneskud i timen. Geografisk Have har ekstraordinært åbent til klokken 21.00 denne aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

112

Mand bankede kvindes hoved i gulvet

Annonce