Annonce
Indland

Naturfond vil gøre Mandø til en naturperle

Naturgenopretningsprojektet på Mandø skal sikre bedre betingelser for trækfugle og ynglende fugle. Her er det dog bramgæs, som ikke er en speciel populær fugleart på Mandø, da gæssene spiser afgrøderne på markerne.

Med Den Danske Naturfond i spidsen vil en række interessenter med et budget på 25 millioner kroner omlægge landbruget på Mandø til mindre intensiv drift - og skabe bedre betingelser for natur og fugleliv.

Mandø er allerede i dag en naturperle, som byder på unikke naturoplevelser. Men øen har potentiale til mere. Derfor vil en række interessenter med Den Danske Naturfond i spidsen investere 25 millioner kroner i et stort projekt, som har til formål at skabe endnu bedre betingelser for de mange millioner trækfugle, som hvert år lægger vejen forbi Mandø på deres ruter fra det sydlige Afrika til Arktis.

Planen er at omlægge en del af landbruget på Mandø til mindre intensiv drift og mere natur. I første omgang skal mulighederne for køb, salg eller bytte af jord undersøges. Så naturen får bedre betingelser - samtidig med, at det skal sikres, at der fortsat kan drives landbrug på Vadehavsøen.

- Det bliver et puslespil og en stor udfordring. De to største erhverv på Mandø er landbruget og turismen, og udgangspunktet er, at vi skal undersøge mulighederne for, at de to erhverv kan supplere hinanden endnu bedre end i dag, siger Claus Christensen, formand for Mandø Fællesråd.

- På Mandø har vi måske 200.000-300.000 turister på årsbasis. Målet er ikke at få flere - men at få dem til at blive længere på øen - gerne med en overnatning. I den sammenhæng er naturoplevelserne helt afgørende, siger Claus Christensen.

- Naturen på Mandø er ganske særlig. Det er oplagt at lade den være central i den videre udvikling af øen. Det lokale ejerskab er en afgørende drivkraft, og med de rette vilkår for øens beboere, naturen og en bæredygtig turisme kan projektet styrke Mandøs fremtid, mener borgmester Johnny Søtrup, Esbjerg Kommune.

Annonce

Projektets formål

Projektet skal gennem naturgenopretning og forbedringer skabe bedre forhold for ynglende og trækkende fugle. Mandø er på 800 hektar - projektområdet udgør cirka 520 hektarer. Som led i projektet skal der udvikles større engområder, hvor der er mere vand på arealerne. Der er en ramme på 25 millioner kroner til projektet. Hovedparten betales af Den Danske Naturfond, men Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet har afsat henholdsvis 2,8 og 0,9 millioner kroner til projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce