Annonce
Tarm

Naturfredningsforening har spændt ben for byggeri af 10 meter høj bakke: - De har for meget magt, lyder kritikken

Bag ved huset ligger historiske gravhøje. De vil blive sværere at se, hvis en 10 meter høj bakke bliver bygget, mener Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Google Maps
Først måtte parret på Varisbølvej syd for Tarm godt bygge sin høje bakke. Men Danmarks Naturfredningsforening har fået medhold i sin klage, så nu må bakken ikke opføres.

TARM: Ét år og tre måneder skulle der gå, før Lars og Bodil Daugaard vidste, om de måtte bygge en 10 meter høj bakke på sin grund på Varisbølvej syd for Tarm.

Kommunen gav i april 2020 lov til byggeriet - en beslutning, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over få uger efter.

Gravhøjene har kulturværdi for området, der er beskyttet.

Per Mikkelsen, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening

Først i denne måned har Planklagenævnet afsagt dom i sagen. Og nu må parret ikke bygge bakken alligevel.

Annonce

- Den pågældende forening har for stor magt i forhold til andre ting, siger Lars Daugaard om DN, og samtidig understreger han, at han ikke ønsker at udtale sig mere i sagen.

Andre har magten

Men DN har ingen magt. Det mener Per Mikkelsen, der er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening.

- Naturfredningsforeningen har ingen magt. Vi har muligheden for at påklage en sag og få det afprøvet ved en domstol. Det er klagenævnet og kommunen, der har magten, siger han.

Annonce

Gravhøje var afgørende

I domsafsigelsen står der, at bakken skulle bygges af overskudsjord.

Videre hedder det, at "ejendommen ligger i et område, der er udpeget som naturbeskyttelsesområde, med værdifulde kulturmiljøer og negativt skovrejsningsområde".

Bag ved grunden ligger en række gravhøje fra sten- og bronzealderen.

Det er dem, der er årsag til DFs klage.

- Gravhøjene har kulturværdi for området, der er beskyttet. Vi synes ikke, at området skal have en kunstig landskabsdannelse, hvor der ellers ikke er terrænforskelle, siger Per Mikkelsen.

I afgørelsen lægger Planklagenævnet netop vægt på, at bakken ville udgøre et dominerende element i landskabsbilledet.

"Bakken, grundet dens væsentlige større udformning, vil påvirke oplevelsen af gravhøjene og dermed forringe det værdifulde kulturmiljø", skriver nævnet blandt andet.

Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Annonce