Annonce
forside

Naturligvis har en udvalgsformand et ansvar

Læserbrev: Susanne Dyreborg (DF) er ude af fokus i et desperat angreb mod undertegnede i JydskeVestkysten. Det er åbenbart faldet Dansk Folkeparti for brystet, at jeg i en artikel - mandag den 4. februar - stilfærdigt påpeger, at udvalgsformanden for Sundhed og Omsorgsudvalget har et politisk ansvar. Det gøres af Susanne Dyreborg til et personligt angreb.

Det er vist en absurditet. Selv tilskriver samme Susanne Dyreborg, at det er mit ansvar, at der er sket mange cykelforbedringer i Esbjerg Kommune i min tid som udvalgsformand. Det har jeg naturligvis et medansvar for. Det står jeg bestemt ved, men jeg vil ikke tage æren herfor. Æren skal tilskrives et fremsynet Teknik & Byggeudvalg på tværs af partier og forligspartier på Christiansborg (heriblandt Dansk Folkeparti).

Men i forhold til den konkrete sag, handler den om en ældre medborger, der i seks år, da hun boede i sin bolig ude i byen, var visiteret til daghjemmet. Nu bor hun i sin bolig på plejehjemmet, og her blev hun forment adgang til de aktiviteter, hun har været vant til. Det er skræmmende, at organisatoriske kasser og søjletænkning spænder ben for, at Hanna får det helt iøjnefaldende bedste individuelle tilbud, hvor hun kan fortsætte sit gode samvær med de venner, hun kender gennem flere år. At det så oveni skal udskrives antidepressiv medicin for, at Hanna kan klare sin nye og utilfredsstillende situation, gør blot det hele mere fortvivlende.

At det så heller ikke er et sådant syn, som Esbjerg Kommune ønsker, er mejslet fast i "Værdigrundlag og politisk målsætning for Sundhed og Omsorg". Her står der blandt andet: Indsatsen tilrettelægges ud fra borgerens ressourcer og forudsætninger og med udgangspunkt i visionen "Længst muligt aktiv i eget liv".

Sagen er for længst kørt ud på et uværdigt sidespor. I en sådan sag er det helt naturligt at råbe vagt i gevær. Det kunne en udvalgsformand have gjort for længst uden avisomtale. Min erfaring er, at en udvalgsformand er langt mere inde i substansen på sit ansvarsområde, end de øvrige byrådsmedlemmer. Hvis jeg med min formulering om politisk ansvar har fornærmet Olfert Krog, skal jeg beklage. Jeg troede naivt, at man søgte valg til et byråd for at tage et politisk ansvar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce