Annonce
forside

Naturligvis har en udvalgsformand et ansvar

Læserbrev: Susanne Dyreborg (DF) er ude af fokus i et desperat angreb mod undertegnede i JydskeVestkysten. Det er åbenbart faldet Dansk Folkeparti for brystet, at jeg i en artikel - mandag den 4. februar - stilfærdigt påpeger, at udvalgsformanden for Sundhed og Omsorgsudvalget har et politisk ansvar. Det gøres af Susanne Dyreborg til et personligt angreb.

Det er vist en absurditet. Selv tilskriver samme Susanne Dyreborg, at det er mit ansvar, at der er sket mange cykelforbedringer i Esbjerg Kommune i min tid som udvalgsformand. Det har jeg naturligvis et medansvar for. Det står jeg bestemt ved, men jeg vil ikke tage æren herfor. Æren skal tilskrives et fremsynet Teknik & Byggeudvalg på tværs af partier og forligspartier på Christiansborg (heriblandt Dansk Folkeparti).

Men i forhold til den konkrete sag, handler den om en ældre medborger, der i seks år, da hun boede i sin bolig ude i byen, var visiteret til daghjemmet. Nu bor hun i sin bolig på plejehjemmet, og her blev hun forment adgang til de aktiviteter, hun har været vant til. Det er skræmmende, at organisatoriske kasser og søjletænkning spænder ben for, at Hanna får det helt iøjnefaldende bedste individuelle tilbud, hvor hun kan fortsætte sit gode samvær med de venner, hun kender gennem flere år. At det så oveni skal udskrives antidepressiv medicin for, at Hanna kan klare sin nye og utilfredsstillende situation, gør blot det hele mere fortvivlende.

At det så heller ikke er et sådant syn, som Esbjerg Kommune ønsker, er mejslet fast i "Værdigrundlag og politisk målsætning for Sundhed og Omsorg". Her står der blandt andet: Indsatsen tilrettelægges ud fra borgerens ressourcer og forudsætninger og med udgangspunkt i visionen "Længst muligt aktiv i eget liv".

Sagen er for længst kørt ud på et uværdigt sidespor. I en sådan sag er det helt naturligt at råbe vagt i gevær. Det kunne en udvalgsformand have gjort for længst uden avisomtale. Min erfaring er, at en udvalgsformand er langt mere inde i substansen på sit ansvarsområde, end de øvrige byrådsmedlemmer. Hvis jeg med min formulering om politisk ansvar har fornærmet Olfert Krog, skal jeg beklage. Jeg troede naivt, at man søgte valg til et byråd for at tage et politisk ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce