Annonce
Vejen

Naturpris: Naturnørd redder sjældne planter og dyr i Kragelund Mose

Martin Sandager har skabt et kulturlandskab med høj biodiversitet omkring Kragelund Mose. Her holder køer, vildheste og bøfler jorden lysåben, så sjældne planter kan få gode vækstbetingelser. Foto: Jacob Schultz
Sjældne planter og truede sommerfugle har fået gode vækstbetingelser i Kragelund Mose. Martin Sandager, der ejer en del af området, er i gang med et omfattende projekt, der redder sjælden natur fra at forsvinde på grund af kraftig tilgroning. Et stykke arbejde han for nylig er blevet kvitteret for med "15. Juni Fondens Naturpris," hvor der følger 200.000 kroner med.

Hvis man holder græsset til side, får man øje på den. Otteradet Ulvefod. Den syner ikke af meget, hvis man ikke lige kender den, men planten er udpeget som ansvarsart for Vejen Kommune af Miljøministeriet.

Martin Sandagers indsats i Kragelund Mose har blandt andet medført, at planten otteradet ulvefod er fordoblet i antal.

Otteradet ulvefod er udpeget som ansvarsart for Vejen Kommune. Det betyder, at kommunen skal beskytte den og gennemføre naturpleje af de områder, hvor den findes. Det gøres blandt andet med græsning. Foto: Marianne Hjort Bøgh Poulsen

Kragelund Mose var helt tilgroet, inden Martin Sandager kom til, men nu er der beskåret enorme mængder træer og buske, opsat 300 fuglekasser og lavet græsningsaftaler med lokale lodsejere, hvis arealer hans dyr afgræsser i løbet af året.

Annonce

I fare for at miste planter og dyr

- Alternativet er, at vi mister masser af planter og dyr, hvis vi ikke gør noget, siger Martin Sandager helt firkantet om sit arbejde i Kragelund Mose.


Alternativet er, at vi mister masser af planter og dyr, hvis vi ikke gør noget.

Martin Sandager


Han gik for alvor i gang med arbejdet i Kragelund Mose i 2018. Her holder køer, vildheste og asiatiske vandbøfler nu jorden lysåben, så sjældne planter kan få gode vækstbetingelser.

Det er særligt kombinationen af de forskellige dyr, han har sat ud på arealerne, som er opskriften på succes med at holde jorden lysåben.

Mange forbinder vandbøflen med mozzarellaost, men de 14 asiatiske vandbøfler i Kragelund Mose hjælper i stedet til med græsningen, så planter som otteradet ulvefod og klokkeensian, der er opført på rødlisten som næsten truede, får gode vækstbetingelser. Foto: Jacob Schultz

- Hestene er et godt redskab til naturpleje, fordi de bider helt ned til jorden, når de græsser. Og når regnen kommer hen på efteråret, trasker vandbøflerne nemt igennem de bløde områder, hvor køerne synker i, siger han.

Annonce

Giver tilbage til naturen

På jurastudiet i Aarhus stod der ikke noget om sjældne planter og truede sommerfugle i lærerbøgerne.

Men forældrene plantede et frø i ham, da han fik en Falcon 8 x 40 kikkert i otte års fødselsdagsgave. Onklen, der var herregårdsjæger, får også noget af skylden for hans naturnørderi.

- Jeg har altid interesseret mig for naturen. Jeg har fisket, gået på jagt, kigget på fugle. Jeg har fået så meget af naturen, så det er min måde at give lidt tilbage til naturen igennem det her, siger Martin Sandager.

Annonce

Hædret for sit arbejde

Selvom Martin Sandager ikke har papir på sin store naturviden, indstillede Vejen Kommune ham til "15. Juni Fondens Naturpris."

- Jeg blev faktisk lidt stille. Men jeg er naturligvis glad og også enormt ydmyg over at modtage denne flotte pris. Det er jo virkelig folk, der ved noget om det her, som har uddelt den, siger han.

Prisen blev uddelt til ham for en ambitiøs, målrettet og meget omfattende indsats for at genskabe en værdifuld hedemosenatur i Kragelund Mose. Her fulgte 200.000 kroner med.

- Martin har lavet et kæmpe arbejde, som vi aldrig selv ville være nået i mål med. Kragelund Mose var nærmest helt tilgroet med træer og buske. Martin har blandt andet opsat 300 fuglekasser og har lavet græsningsaftaler med lokale lodsejere, hvis arealer hans dyr afgræsser i løbet af året. Det har krævet mange kopper kaffe med naboer og andre lodsejere i området, siger Michala Thomsen, der er projektmedarbejder i Natur og Vandmiljø i Vejen Kommune.

Annonce

Samarbejder med naboer og kommunen

Naturprisen gives til den eller de lodsejere, der gennem omfattende eller langvarige aktiviteter gør en helt særlig og ekstra indsats for dansk natur og biodiversitet på egne arealer, gerne i tæt samarbejde med for eksempel andre lodsejere, kommuner, Naturstyrelsen og interesseorganisationer.

Til september fjernes alle indre hegn, så de forskellige dyr frit kan gå rundt mellem hinanden og over hele området. Foto: Jacob Schultz

- Jeg har blandt andet et godt samarbejde med Vejen Kommune omkring det her, og særligt biolog Inge Nagstrup har været en slags fødselshjælper for mig i det her projekt. Og så har jeg en uvurderlig hjælp i landmanden Lars Peter Jørgensen, der er nabo til Kragelund Mose. Han ved simpelthen alt om dyrene, siger Martin Sandager.

Kragelund Mose er beliggende sydøst for Bække i den nordlige ende af Vejen Kommune og udgør i alt cirka 280 hektar. Kragelund Mose er udpeget som hovedindsatsområde i Vejen Kommunes naturkvalitetsplan, da det er et stort sammenhængende naturareal med fine, men truede naturværdier.

Naturpleje af Kragelund Mose

Kragelund Mose er en hedemose, hvor man tidligere gravede tørv. De fleste mosearealer har ligget hen uden drift i mange år og var derfor ved at gro helt til i træer, buske og krat.

I Kragelund Mose findes en stor mangfoldighed af dyr og planter. Her findes sjældne arter som otteradet ulvefod, klokkeensian, den kødædende soldug og sommerfuglen moserandøje. De sjældne arter var dog i fare for at forsvinde på grund af den kraftige tilgroning.

I 2018 startede arbejdet med at rydde træer og buske i mosen for at give lys til planterne og insekterne. Efterfølgende blev der indhegnet arealer til græssende køer, heste og vandbøfler, der holder vegetationen og træerne nede.

Målet med naturplejen er at holde mosen lysåben til gavn for dyre- og plantelivet.

Annonce
Navne For abonnenter

Trods ordblindhed: 22-årige Kathrine styrer populær plakatvirksomhed

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejen

34-årig måtte undvige og endte i autoværnet: Modkørende kørte direkte mod ham i forkert vejbane

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce