Annonce
Esbjerg

Naturprojekt ved Endrup modtager 672.000 kr.

110 hektar langs Sneum Å ved Endrup har modtaget en stor sum penge fra Den Danske Naturfond.

18 naturprojekt fordelt over hele Danmark modtager millionstøtte fra Den Danske Naturfond. Et af dem er projektet "Blomstrende Enge" ved Endrup, der modtager 672.000 kr. til at skabe bedre naturpleje.

ENDRUP: Projektet hedder Blomstrende Enge, og i korte træk går det ud på at skabe bedre naturpleje i et 110 hektar stort område område langs Sneum Å. Det er ét af 18 projekter over hele Danmark, der i alt modtager 11,8 mio. kr., og den glade giver er Den Danske Naturfond, der med de mange penge vil sørge for, at en række interessante dyr og planter kan se frem til at få bedre plads gennem en ekstra lokal indsats de kommende år.

- De mange ansøgninger vi har modtaget viser med al tydelighed, at der er meget stor interesse for at gøre en ekstra indsats for naturen rundt omkring i landet, siger formanden for Den Danske Naturfond, Lauritz B. Holm-Nielsen, og dette er præcis hvad man har tænkt sig at gøre i Sneum Ådal ved Endrup, hvor Anne Robenhagen Ravnshøj, der er naturvejleder ved SAGRO, er projektleder på "Blomstrende Enge". Hun er begejstret over, at Den Danske Naturfond har valgt at støtte deres projekt, der blandt andet skal gå til at hæve biodiversiteten i området.

- Det drejer sig om rydning af uønsket opvækst og indhegning på begge sider af et stykke ved Sneum Å nær Endrup, siger Anne Robenhagen Ravnshøj og forklarer, at man ligeledes går med planer og idéer om afgræsning i området samt dannelse af græsningsforening, koklapperlaug og en trampesti.

- Projektet er blandt andet blevet søgt i samarbejde med lokalrådsformanden i Endrup. Han mener, at de omkring 25 lokale lodsejere gerne vil være med, og fra starten af det nye år skal jeg ud og tale med samtlige lodsejere. Vi vil ikke presse noget ned over deres hoveder, da projektet er baseret på ren frivillighed, siger Anne Robenhagen Ravnshøj.

Annonce

Den Danske Naturfond

Den Danske Naturfond er en uafhængig, privat fond, der skaber mere og vildere natur med en rig mangfoldighed af dyr, planter og svampe i alle egne af Danmark. Gennem opkøb af jord og i samarbejde med lokale ildsjæle, lodsejere, myndigheder, med mere forbedrer og beskytter de naturområder i det åbne landskab, skovene, vandløbene, søerne og ved kysterne.


  • De 18 projekter er blevet udvalgt blandt 60 forslag fra hele Danmark.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce