Annonce
Indland

Naturstyrelsen: En eller flere ulve dræbte ponyer i Vestjylland

Storålam/Free
Dna-prøver viser, at ulv stod bag angreb på ponyer nær Holstebro - det første ulveangreb på heste i Danmark.

Naturstyrelsen bekræfter efter dna-prøver, at en eller flere ulve dræbte ponyer i Vestjylland. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Prøverne har sagt, at det var ulven, siger vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Jens Henrik Jakobsen til mediet.

Det er ifølge Miljøstyrelsen det første ulveangreb på ponyer i Danmark.

Angrebene på hestene skete over længere tid i Stråsø Plantage, der ligger nær Vind mellem Holstebro og Ringkøbing. Senest blev en hest dræbt i slutningen af september.

I alt er tre ponyer fra plantagen døde, og to er savnet.

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, hvilke og hvor mange ulve der stod bag angrebet på ponyflokken.

- Hvis prøverne viser sig at være tilstrækkeligt gode, så vil de kunne sige noget om individerne, men den slags kræver mere tid, og de svar vil derfor først komme senere, siger Jens Henrik Jakobsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Jørgen Blazejewicz ejer de heste, som en eller flere ulve angreb og dræbte.

Før dna-prøver viste, hvilke dyr der havde gået til angreb, var han sikker på, at det drejede sig om ulve.

- Jeg synes det var ret let at se på bare på baggrund af de skader, der var på dyrene, siger landmanden.

I løbet af en uge mistede han fem heste. Dem, som han fandt, havde fået bid på størrelse med en hånd.

- Der var nogle voldsomme bid på bagparten af hesten, der havde overlevet angrebet. Og så var struben fuldstændig knust på det dyr, som vi fandt og tog dna-prøver på, siger Jørgen Blazejewicz.

Angrebene er ikke kun gået ud over hans heste. Over de seneste tre år har landmanden, ifølge DR, mistet omkring 200 får i dokumenterede ulveangreb.

Den overhængende fare for, at ulve igen skal angribe, har fået ham til helt at stoppe med at holde dyr i området.

- Først tog vi fårene væk om vinteren, så tog vi fårene tidligere væk, så erstattede vi dem med heste og kreaturer, og nu har vi så også fjernet dem, siger Jørgen Blazejewicz.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];