Annonce
Sydjylland

Naturstyrelsen forsikrer: Vi placerer ikke vildsvinehegn midt i folks haver

Vildsvinehegnet bliver ikke placeret midt i folks haver, forsikrer skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen Vadehavet. Foto: Henning Bagger/Scanpix

De omkring 100 grundejere, der risikerer at få det kommende vildsvinehegn på deres grund, skal ikke frygte, at hegnet bliver placeret inde i deres haver. I slutningen af maj vil der være et bedre overblik over, hvordan de enkelte grundejere bliver berørt.

Frygt: Beboere tæt på den dansk-tyske grænse skal ikke frygte for, at et vildsvinehegn bliver placeret midt i deres haver. Sådan lyder det fra skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen Vadehavet.

- Vi kommer ikke til at placere et hegn i folks haver. Jeg kan ikke garantere, at grundejere ikke vil få et hegn tæt på. Men vi vil gøre, hvad vi kan for at genere folk mindst muligt, siger han.

I en artikel i JydskeVestkysten 11. april fortalte han, at hegnet kan blive placeret i folks baghave. Det har ifølge Bent Rasmussen fået flere til at frygte, at et hegn vil skære gennem folks haver, men det er en fejltolkning, lyder det.

- Det kan måske blive i udkanten af folks haver eller mellem en have og en mark. Vi kunne ikke drømme om at skære folks haver over med et hegn, siger Bent Rasmussen.

Annonce

Vildsvinehegn

Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde den 22. marts en politisk aftale, hvor de vil bygge et hegn ved den dansk-tyske grænse for at holde vildsvin og den afrikanske svinepest ude.Hegnet bliver 68 km langt, 1,5 meter højt og graves cirka 50 centimeter ned i jorden. Det vil koste cirka 70 millioner kroner.

Der er aldrig blevet konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest i Danmark. Der har været udbrud i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Rumænien. Udover hegnet indeholder den politiske aftale blandt andet også et lovforslag om skærpelse af bødeniveauet ifht. lovovertrædelser, der har relation til smitterisiko for afrikansk svinepest, intensivering af informationskampagner ifht. smittebeskyttelse og madaffald og øget regulering af vildsvin.

JydskeVestkysten har tidligere fortalt, at omkring 100 grundejere får eksproprieret en del af deres grund. Staten overtager ikke ejendomsretten over grunden, men tiltvinger sig retten til at opsætte et hegn,

Klogere i maj

Det er endnu ikke fastlagt præcist, hvor et grænsehegn skal gå langs grænsen. Først skal Naturstyrelsen i dialog med blandt andet kommuner og Slots- og Kulturstyrelsen. Og så skal styrelsen i maj besøge alle de cirka 100 grundejere, der bliver berørt af vildsvinehegnet.

- Vi forventer at kunne sige noget mere præcist om placeringen i slutningen af maj. Men det bliver ikke en endelig plan, for der vil stadig være mulighed for justering, siger Bent Rasmussen og fortsætter:

- Vi forsøger at undersøge mulighederne for, at det ikke bliver nødvendigt at hegne tæt på bygninger. Vi kan ikke garantere, at det ikke kommer til at ske, men vi vil undersøge mulighederne for det, siger han.

Mandag og tirsdag afholdt Naturstyrelsen de første møder med berørte lodsejere, og her var meldingerne om vildsvinehegnet delte.

- Reaktionen er meget varierende fra forståelse og accept for vildsvinehegnet til folk, der er meget frustrerede over, at hegnet risikerer at skulle stå på deres grund, siger Bent Rasmussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce