Annonce
Sydjylland

Navnestrid kan slukke SE's Norlys: Navnet på kæmpefusion er allerede optaget

Administrerende direktør i SE og kommende topchef i Norlys, Niels Duedahl, ønsker ikke at kommentere på, om fusionen er villig til at finde et nyt navn. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

SE og Eniig var godt klar over, at der allerede eksisterede en virksomhed med navnet Norlys, før de meldte offentligt ud, at deres fusion ville bære netop dette navn. Topchefen fortæller, at det er blevet vurderet til ikke at være et problem, men den eksisterende virksomhed er i øjeblikket ved at undersøge sagen.

Navn: - Det er Norlys, lyder svaret i den anden ende af telefonen.

Personen, der taler, er ikke en medarbejder i den nye kæmpefusion mellem SE og Eniig, der har fået navnet Norlys. Det er i stedet indehaveren af en virksomhed fra Vejle, der beskæftiger sig med udendørsbelysning.

Vejle-firmaet er den danske repræsentant af en norsk virksomhed med navnet Norlys, som har eksisteret siden 1991. Ifølge virksomhedens norske hjemmeside har Norlys omkring 300 ansatte på sin fabrik i Norge, hvor hoveddelen af firmaets produkter produceres.

De to selskaber bag den nye kæmpefusion, SE og Eniig, som blev præsenteret torsdag, var bekendte med, at der i forvejen eksisterede en virksomhed med navnet Norlys. Niels Duedahl, der er administrerende direktør i SE og kommende topchef i den nye fusion, fortæller, at det generelt er komplekst at finde navne, der ikke giver ''problemer''.

- Vi har brugt et sæt førende nationale og internationale eksperter til at vurdere, om det ville kunne lade sig gøre for vores virksomhed at tage samme navn. Baseret på det her meget grundige forarbejde og den her meget grundige analyse, så er det vores vurdering, at det ikke bør give problemer, siger han.

Annonce

Fusionen Norlys


  • Torsdag den 11. oktober meddelte energi- og telekoncernen SE, at den vil fusionere med Eniig.
  • Det vil skabe en energigigant med 709.000 andelshavere og mere end en million tv- og internetkunder.
  • Det nye selskab skal hedde Norlys og vil få en egenkapital på 18 milliarder kroner, samlede aktiver på 30 milliarder kroner og en omsætning på 8 milliarder kroner.
  • Hovedkvarteret placeres i Silkeborg, mens Aalborg bliver center for kommerciel energihandel, Esbjerg får elforsyningen, mens Aarhus og Sønderborg får teleaktiviteter.
  • De to selskaber dækker tilsammen mere end 40 procent af den danske geografi.

Var ikke i kontakt med Norge

Ifølge Niels Duedahl er der blevet arbejdet meget med koncernens identitet, og der er derfor lagt mange tanker i at vælge et navn. Navnet Norlys giver associationer, som passer godt på den nye fusion, mener han, og derfor valgte de at holde fast i navnet i stedet for at finde et nyt, selvom navnet allerede er benyttet af en anden virksomhed.

- Da vi vurderede, at det kunne lade sig gøre, så kunne vi godt lide navnet. Navne er noget meget subjektivt, men vi vil gerne have de associationer, der ligger i navnet Norlys. Da vores rådgivere sagde, at det var muligt, så gik vi med det, siger han.

Norske Norlys har datterselskaber i Sverige, Frankrig, Polen og Italien og derudover distributører i ''mange europæiske lande'', som det står skrevet både på virksomhedens norske og danske hjemmeside. Den danske energi- og telefusion var ikke i kontakt med det norske firma, før den torsdag offentliggjorde sine planer.

- Det kan man sige for og imod, at vi skulle have været. Du har ret i, at man selvfølgelig kan mene, at vi skulle have været i dialog med dem. Men det har vi ikke været, siger Niels Duedahl.

Ingen kommentarer til navneskift

JydskeVestkysten har været i kontakt med den danske del af det norske firma Norlys, og herfra lyder det, at man i Norge er ved at undersøge sagen nærmere.

Niels Duedahl ønsker ikke at kommentere på, om energi- og telefusionen er villig til at finde et nyt navn i stedet for Norlys, hvis det skulle komme så vidt.

SE har i dag hovedsæde i Esbjerg, hvor koncernen for få år siden investerede stort i et nyt domicil. Hovedsædet for den nye fusion kommer til gengæld til at ligge i Silkeborg, mens Esbjerg bliver hjemsted for Norlys' elforsyning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce