Annonce
Tønder

Navngivning: Bedstefar får sin vej på Rømø

Charles Henrik Schramm var både skipper og fisker på Rømø. Nu får han, takket være ewt barnebarn, en vej opkaldt efter sig. Privatfoto
Vejen til det nyudlagte sommerhusområde Kromose 2 tæt på Rømø Kirke, bliver navngivet "C. H. Schrammvej". Barnebarnet til den tidligere Rømø-skipper vandt dermed over lokalhistorisk forening, der havde et helt andet forslag.

RØMØ: - Hvad skal barnet hedde?

Dette spørgsmål forud for en dåb er som oftest et spørgsmål, som forældrene tager internt inden turen går til kirken.

Når det gælder navngivning af en ny vej, kan sagsforløbet meget vel være lidt længere og mere kompliceret.

Det kan senest teknisk forvaltning, samt teknik- og miljøudvalget i Tønder Kommune, tale med om. Således har det taget godt tre måneder at finde frem til, at en privat fællesvej som giver adgang til et nyudlagt sommerhusområde i Kromose på Rømø, nu har fået det rette navn.

Annonce

Begrundelsen for at jeg gerne vil opkalde min vej efter min bedstefar, er at han har været med til at bygge Rømø op.

Pau Schramm, Rømø

Hedetoften i spil

Områdets ejer, Pau Schramm, Rømø, havde oprindeligt lagt op til, at vejen skulle navngives Schrammvej. På den måde ønskede han at hædre sin bedstefar, Charles Henrik Schramm, som frem til sin død i 1997, var en fremtrædende person på Rømø.

- Begrundelsen for, at jeg gerne vil opkalde min vej efter min bedstefar, er at han har været med til at bygge Rømø op, dvs. dæmningen og havnen osv. Han har fisket ud for Kromose efter østers inden havnen blev lavet, og de blev landet ved Ballum Sluse, skrev Pau Schramm i sin ansøgning.

Barnebarnets udspil harmonerede imidlertid ikke med et forslag fra Rømø lokalhistoriske forening og lokalarkivet, der efter nøje overvejelser bragte navnet "Hedetoften" i spil. Begrundelsen lød, at at området nordøst for Rømø Kirke allerede før 1900 ifølge gamle kort blev kaldt "Sønder Hede Toft".

- Hedetoften vil for folk i området være mest oplagt, navnet findes ikke i Tønder Kommune, det er let at huske og udtale, skrev arkivleder Mary-Anna Wraae Larsen i indstillingen til kommunen.

C. H. Schramm

Her gjorde hun samtidig opmærksom på, at Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) fraråder at navne på nulevende personer eller nyligt afdøde personer anvendes i vejnavne. Schrammvej ville i givet fald henvise til nulevende personer, og det oplagte bud, "Skipper Schrammsvej", kunne heller ikke bruges, idet barnebarnet, Pau Schramm, i lighed med bedstefaderen også er skipper med tilknytning til Rømø Havn.

Og hvad gør man så?

Det gyldne kompromis er "C. H. Schrammvej", som både Rømøs lokalhistorisk interesserede borgere, Pau Schramm, Tønder Kommune og senest nu også medlemmerne af teknik- og miljøudvalget, har nikket ja til.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce