Annonce
Sydjylland

Nazi-hal bliver historisk centrum for læring

Professor Uwe Danker foran et af de vægmalerier, der idealiserer den muskelsvummende, germanske bonde. Foto: SHZ.
Tidligere hed det inddæmmede land ved den slesvig-holstenske vestkyst Adolf-Hitler-Koog. Her blev der i 1930’erne opført en slags nazistisk tempel, der onsdag bliver genindviet med helt nyt formål.

DITHMARSCHEN: Dieksanderkoog - navnet på det inddæmmede land ved den sydlige del af den slesvig-holstenske vestkyst lyder så harmløst. Og der er endda tråde tilbage til delstatens danske fortid. Dieksanderkoog indgår nemlig i området Friedrichskoog, der er opkaldt efter Frederik VII, der som hertug af Slesvig og Holsten regerede under de første inddæmninger af havbunden ved Dieksand, der oprindelig var en lille ø i vadehavet.

Men i 1930’erne var tiden en anden, og det samme var stedets navn. Dengang blev Dieksanderkoog nemlig kaldt Adolf-Hitler-Koog som en hyldest til lederen af den tyske nation ved inddæmningens afslutning i 1935.

Navne kan man ændre. I 1945 blev Adolf-Hitler-Koog slettet af landkortet og erstattet af Dieksanderkoog. Men fortidens minder stod og står fortsat tilbage i form af Neulandhalle – et forsamlingshus med naziæstetik og vægmalerier af muskelsvulmende germanere.

Annonce
Adolf-Hitler-Koog var nationalsocialisternes chance for at opbygge det ideelle, typiske landsbysamfund.

Professor Uwe Danker.

Skulle rives ned

Efter krigen var der planer om at nedrive Neulandhalle. Ideen blev dog aldrig til noget, og stedet fungerede en overgang blandt andet som vandrerhjem. I 1973 overtog den protestantiske kirke stedet, der herefter var rammen om forskellige former for kristent ungdomsarbejde.

Onsdag bliver Neulandhalle imidlertid genåbnet som såkaldt Lernort – altså et sted, hvor gæsterne kan blive klogere på fortiden. Temaet er naturligvis kogens nazistiske historie, men også vadehavets natur og mennesker.

Projektet er udviklet af Institut for Regionalhistorie på Europa Universitetet i Flensborg.

- Hallen var en slags tempel for nazisternes ideologi. Adolf-Hitler-Koog var nationalsocialisternes chance for at opbygge det ideelle, typiske landsbysamfund, beskriver professor Uwe Danker fra universitetet i Flensborg stedet i et interview med avisen Norddeutsche Rundschau.

Den udendørs udstilling er altid tilgængelig. Vil man se bygningens indre, er der åbent hus hver lørdag og efter aftale.

Indvielsen finder sted onsdag klokken 15. Biskop Gothart Magaard fra Slesvig samt præsidenten for den slesvig-holstenske landdag, Klaus Schlie, deltager.

Bor der stadig

På det inddæmmede land blev der etableret 89 landbrug. De nye bønder tog begejstret mod Hitler, da han besøgte stedet den 29. April 1935. Mange af de oprindelige beboeres efterkommere lever fortsat i kogen.

Man kan se meget mere på lernort-neulandhalle.de.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce