Annonce
Sønderjyske Ishockey

Ned med staven: Sportschefen vil se mere disciplin

SønderjyskE har fået for mange unødvendige udvisninger i de seneste kampe, mener Kim Lykkeskov. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
SønderjyskE's pointhøst efter de første seks kampe er ikke imponerende. Men sportschef og assistenttræner Kim Lykkeskov er fortrøstningsfuld, for han er tilfreds med spillet.
Annonce

Ishockey: Kigger man på tabellen helt isoleret, kan SønderjyskE ikke være tilfreds. Otte point i seks kampe og langt op til topholdene.

Selvom det er tidligt på sæsonen, og selvom man kan tage en masse forbehold, er sportschef og assistenttræner Kim Lykkeskov da heller ikke helt tilfreds med pointhøsten.

- Ja, den kunne godt have været bedre, siger han.

Men meget skulle heller ikke være gået anderledes, før det havde set bedre ud ifølge ham.

- Vi har også spillet bedre, end hvad pointene viser. Vi spiller faktisk ikke en dårlig kamp mod Rungsted.

Optakt

Ishockey, Metalligaen

Fredag kl. 19.30

SønderjyskE - Herlev

JV tipper: 4-1

SønderjyskE har netop tabt to gange i træk til Rungsted. Først hjemme og så ude. Begge kampe endte 4-2. Den seneste kamp afslørede en ret konkret ting, som SønderjyskE vil forbedre.

- Derovre laver de fire powerplaymål. Vi skal have styr på disciplinen. Det er spillerne også enige i, for det var undertallet, der afgjorde den seneste kamp.

Annonce

Ned med staven

Det er ikke, fordi SønderjyskE har spillet for hårdt, at spillerne har fået mange udvisninger. Nej, udvisningerne har bare været for dumme.

- Der er en regel i ishockey om, at man er ansvarlig for egen stav. Man kan kontrollere sin egen stav og ikke de andres. Man har ansvar for, at den ikke ryger mellem benene eller op på armen af modstanderen. Den skal ned på isen. Den skal lave pasninger og score mål, siger Kim Lykkeskov.

Han har ikke noget imod at se sine spillere tage en udvisning for at bruge staven til at forhindre et mål - uanset om det så er modstanderen, der bliver standset og ikke pucken. Men de dumme udvisninger skal der være færre af.

- Der har været for meget med staven, der flyver lidt rundt. Det er lidt nogle unødvendige udvisninger, vi har fået. Der er ingen grund til at tage en udvisning i offensiv zone for eksempel. Det er noget andet at blive udvist for at tackle for hårdt, for det er også et dommerskøn, der er i spil, og så må vi i boksen, mener sportschefen.

- Jeg håber, at vi retter op på det fredag. Man kan gøre sit til, at det er de rigtige udvisninger, man får.

Annonce

Flere pucke mod mål

Fredag kommer Herlev på besøg i Vojens, og til den kamp ønsker Lykkeskov egentlig ikke at ændre på andet end det med de unødvendige udvisninger.

- Lige på nær i kampen mod Aalborg har udtrykket været okay. Jeg synes, at vi har spillet okay, så vi skal blive ved med at tro på, at tingene, vi gør, er de rigtige. Jeg ser ikke nogen grund til kæmpe ændringer, siger han.

- Måske kan vi lægge et lille lag på ved at få lidt flere pucke mod mål. I de tætte kampe skal vi have lidt flere pucke direkte mod mål i stedet for den sidste pasning.

Får SønderjyskE skruet på småtingene, tror Kim Lykkeskov på, at tingene nok skal rette sig i tabellen, som han i øvrigt ikke har kigget meget på.

- Vi kunne lige så vel have fået seks point i de sidste to kampe, som Rungsted kunne. Eller i hvert fald fire. Jeg synes, vi spillede god ishockey mod dem. Det er stadig tidligt på sæsonen, de ligger etter og vi ligger nummer fem eller seks, eller hvor det er. Vi kan ikke stirre på tabellen. Vi skal have point på kontoen med det spil, vi har vist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce