Annonce
Haderslev

Nedbrændt hus skal undersøges igen

Huset på Fredstedvænget nedbrændte natten til lørdag. Brandårsagen er stadig ukendt. Foto: Larz Grabau
Annonce

HADERSLEV: Der er stadig ikke fundet en brandårsag til weekendens brand på Fredstedvænget 23. Villaen nedbrændte natten til lørdag. Alarmen kom klokken 2.30.

Både Falck fra Haderslev, Moltrup Frivillige Brandværn og Sommersted Frivillige Brandværn deltog i slukningen.

Allerede da indsatslederen ankom til stedet, var branden overtændt; der var ild i hele huset.

– Ilden var brudt igennem taget flere steder, fortæller indsatsleder Karsten Donner.

Slukningsarbejdet varede til om formiddagen. Brandfolkene fik først bugt med de sidste brandlommer ved 8-tiden.

– Når hele tagkonstruktionen er brændt, så kan vi ikke gøre andet end at hælde vand på og bryde lofter ned.

Politiet var mandag ude for at undersøge huset.

– Det var kun en indledende besigtigelse. Det er meget brandskadet, konstaterer politikommissær Lasse Rasmussen.

Så det bragte ikke klarhed over brandårsagen. Hele grunden er derfor stadig afspærret med politiets minestrimmel, til eksperter fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut har undersøgt brandtomten.

Der var ingen personer i huset, da barnden blev opdaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce