Annonce
forside

Nedlæggelse af toilet i Oksbøl

Læserbrev: I dagspressen har der været en debat om nedlæggelse af et velfungerende toilet i Oksbøl med hensigt på at spare 40.000 kroner per år ud af et samlet budget for offentlige toiletter på 1,449 millioner kroner per år.

Tidligere har man udført forsøg med betalingssystem på toiletter, som kostede cirka 800.000 kroner. Dette system måtte opgives, og pengene var spildte.

Toilettet i Oksbøl, som ønskes nedlagt, kunne rengøres i 20 år for dette beløb.

En stor del af brugerne af de offentlige toiletter er turister, og det er en service at give dem en god oplevelse i Varde Kommune.

7.800 sommerhusejere betaler 105 millioner kroner i grundskyldskat (13.460 kroner per styk), og det vil være naturligt, at udgifter til offentlige toiletter kan bæres af denne indtægt.

Butikker er fritaget for grundskyld og deltager således ikke i at betale udgifterne til offentlige toiletter, som også benyttes af deres kunder.

Varde Kommune har et slogan, "Vi med naturen", men det er vel ikke en opfordring til, at toiletbesøg skal besørges i hække og stræder på grund af et nedlagt toilet.

Kære politikere: I kan nå at ændre denne beslutning om nedlæggelse af et velfungerende toilet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce